Ekspert: Bedst at give smålandsbyer dødsstødet

Kommunerne er nødt til at indse, at der er landsbyer og små samfund, som ikke kan overleve.

Den erkendelse er gået op for flere kommuner, og langt flere kommer til at følge efter i de kommende år, fordi affolkningen fra landet betyder, at man er nødt til at slukke lyset rundt omkring. Sådan lyder det fra Jørgen Møller, lektor på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet.

»Der er kommuner, som så småt er begyndt at prioritere. Kommuner som Hjørring og Guldborgsund er længst fremme med at sige, at vi satser på nogle landsbyer, og så er der andre, vi ikke satser på. Det vil sige, at vi kan risikere at få servicetomme områder,« siger han.

Lektoren understreger, at det kræver en større indsats, hvis man skal gøre yderområderne attraktive på ny. Der skal eksempelvis rives tusindvis af huse, gårde og værksteder ned.

»Mange steder er præget af dybt, dybt forfald, nedslidning og armod. Der skal simpelthen ryddes op. Det kræver en vældig indsats, som der slet ikke er sat penge nok af til,« siger Jørgen Møller.

Selv om tendensen i dag er, at mange flytter til byen, så er han temmelig sikker på, at vi kommer til at opleve en trafik i den modsatte retning. Ikke i morgen, men om 20 eller 30 år.

»Derfor skal man have bygget nogle yderområder op, der er klar, når den her urbaniseringsbølge på et tidspunkt rinder ud.«

I en måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, støtter otte ud af ti danskere ønsket om, at Danmarks yderområder får ekstra hjælp. Jørgen Møller mener ikke, målingen kan bruges til ret meget.

»Man kan jo blive varm om hjertet og glæde sig over, at andre danskere tænker godt om landdistrikterne og gerne vil se en fremtid derude, men det, der mangler, er spørgsmålet om, hvem der skal betale gildet. Det er nemt nok at dele godteposer ud, hvis man ikke selv skal betale,« siger han.