Ejer kan få bøde efter villabrand

Igen er det angiveligt en ukrudtsbrænder, der er skyld i en brand.

Offentliggjort Sidst opdateret

En husejer kan nu se frem til at modtage en bøde. Efter en brand i eget hus.

Klokken 15.51 gik alarmen i det sønderjyske: Der var gået ild i en villa i Søndergade i Kliplev.

Branden kom hurtigt under kontrol, og der er ikke konstateret alvorlige skader. Hverken på bygninger eller personer.

– Det er angiveligt en ukrudtsbrænder, der startede branden, siger Torben Møller, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Det betyder, at ejeren nu kan se frem til en bøde på grund af overtrædelse af beredskabslovgivningen.

Panik før lukketid

Til alt held var brandvæsenet hurtigt fremme til Søndergade. Det var dog først sendt i den forkerte retning; nemlig mod Søndergade i Aabenraa.

Den fejl skyldes, at Kliplev, hvor branden altså var opstået, også ligger i Aabenraa Kommune.

Ifølge vagtchefen blev de røde køretøjer dog hurtigt dirigeret i den rigtige retning og fejlen skal ikke have haft betydning for selve brandslukningen.

Powered by Labrador CMS