Eftersøgte drabsmænd stoppet: Undslap ved kontrolpunkt
Faktisk er de to drabsmænd på flugt i Canada blevet stoppet, men de undslap før det stod klart, at der var tale om de eftersøgte.
Den canadiske stat Manitoba er på den anden ende. Der er et massivt politiopbud i området omkring byen Gillam, efter at de to eftersøgte drabsmænd Kam McLeod og Bryer Schmegelsky er blevet set i flækken York Landing.
Royal Canadian Mounted Police fortalte dog, at de ikke havde fået fat i drabsmændene under deres eftersøgning.
Men nu afslører de canadiske myndigheder, at de tidligere har haft drabsmændene stoppet. Det skriver Ekstra Bladet.
Stoppet ved kontrolpunkt
Den 19-årige Kam McLeod og den 18-årige Bryer Schmegelsky er mistænkt for mordet på den australske Lucas Fowler, hans kæreste Chynna Deese og den canadiske universitetsprofessor Leonard Dyck.
Faktisk har myndighederne haft en gylden mulighed for at fange de to mistænkte drabsmænd ved et kontrolpunkt i Manitoba.
– Disse to personer kørte rent faktisk igennem kontrolpunktet, og vores betjente måtte køre efter dem for at stoppe dem. Det var naturligvis chokerende for betjentene, da de efterfølgende fandt ud, at teenagerne var på flugt, siger talsmand Nathan Neckoway fra Tataskweyak Cree Nation.
Formålet med kontrolpunktet var dog ikke at fange de to mistænkte. Kontrolpunktet skulle sikre, at der ikke kom alkohol ind i Manitoba, da det er ulovligt.
Politi i Gillam
Royal Canadian Mounted Police brugte både helikoptere, droner og hundepatruljer, da de for et par dage siden tog der indtog i York Landing. Det efterlod dem i byen Gillam, hvor drabsmændene sidst er blevet set.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Da blev der meldt ud, at der på trods af rygter om det, ikke var anholdt nogle. Altså havde de ikke fundet de to mistænkte.
Derfor fremgår det stadig at politiet et til stede i Gillam, hvor de eftersøger naturen, men også huse i området. Royal Canadian Mounted Police oplyser på deres Twitter, at de har tjekket mere end 500 hjem på nuværende.
Alt tyder på Gillam
Investigators have now received over 260 tips in the past 7 days. None have established that the suspects are outside of the Gillam area. However, #rcmpmb continues to remind the public that it is possible the suspects inadvertently received assistance & are no longer in the area
— RCMP Manitoba (@rcmpmb) July 30, 2019
Politiet i Manitoba er meget sikre på, at de mistænkte fortsat er i området omkring Gillam, derfor fortsætter de deres eftersøgning i området.
Dog kan canadisk politi ikke udelukke, at de har fået hjælp af nogen, som har bragt dem væk fra området.