Efterretnings-tjeneste søger usynlige medarbejdere

Har du brug for opmærksomhed ved at fortælle om dit spændende og udfordrende job? Så skal du ikke respondere på det stillingsopslag fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som er blevet bragt i flere dagblade, skriver Berlingske.

I annoncen med overskriften »Er du en af de få, der kan blive indhenter i FE?« står blandt andet: »Du er indforstået med… Ikke at fortælle familie, venner og hvem du ellers måtte være i kontakt med om karakteren og indholdet af dit arbejde.« »Spion,« tænker man. Men, nej. Indhentere er dem, der hverver spionerne. Derfor det ukendte naboord til »selvhenter«. Eller blot føringsofficer.

I en mail forklarer tjenesten, at man altid slår den slags stillinger op.

»Regeringens netop fremlagte antiterrorplan (på cirka en milliard kroner, red.) lægger også op til, at FE vil kunne ansætte flere indhentere ved gennemførelse af planen.«

Ifølge annoncen – uden ret meget farve eller andet der kunne indikere, at ens kommende arbejdsplads har en identitet – skal de kommende indhentere være indforståede med at rejse meget i lange perioder, ofte under »primitive og konfliktbetonede forhold«. Man skal være åbensindet, tolerant, tålmodig, have god dømmekraft, være fysisk og psykisk robust, være »rationel og analytisk stærk med gode formidlingsevner« og tålmodig.

Som kommende føringsofficer skal man have veludviklede sociale færdigheder og »generel baggrundsviden og kunne tale med om det meste«.

Chefkonsulent og jobannonceekspert gennem femten år Tue Holmberg fra Core: Workers, der rådgiver om intern kommunikation og jobannoncering, har læst jobannoncen fra FE.

Han er mildt sagt ikke imponeret.

»Jeg mangler, at FE fortæller lidt om sig selv og sætter scenen a la: FE er en hjørnesten i den danske udenrigs-og sikkerhedspolitik.

Og så bruge en linje på at ridse verdensbilledet op med »i en tid med terrortrusler og bla, bla, bla har vi en afgørende rolle i forhold til at indsamle og bearbejde informationer. Så ville FE også demonstrere, at de kan kommunikere den kontekst, de er en del af,« siger Tue Holmberg.

De arbejdspladser, der annoncerer ved siden af FE i Berlingske, evner derimod at fortælle om sig selv. De har i parentes bemærket jo heller ikke behov for at kunne fungere med lyset slukket. Til venstre Sjælsø Management, der søger projektledere. De skriver, at ens kommende arbejdsplads vil være i et engageret team på byggepladsen. Nedenunder søges en vicedirektør til Moderniseringsstyrelsen, der ifølge annoncen arbejder for at frigøre ressourcer gennem effektivisering af den offentlige sektor.

Det er ikke kun oplysningerne om FE som arbejdsplads, der er tågede i indhenterannoncen.

Det meste er åbent for fortolkning og kræver forhåndskendskab, mener Tue Holmberg. For eksempel skal de kommende indhentere »tage ansvaret for andre menneskers liv i farlige situationer«. »Er det James Bond, det her?,« spørger jobannonceeksperten.

»Nogle tror helt sikkert, at de skal lege James Bond, men i den virkelige verden, er meget af det jo røvsyg ventetid. »Du skal sikkerhedsgodkendes«, står der. Jamen, hvis det ikke var for Henrik Sass Larsen, så ville der jo ikke være nogen i Danmark, der vidste, hvad en sikkerhedsgodkendelse var.« Forsvarets Efterretningstjeneste forklarer filosofien bag jobopslaget per mail: »Der er tale om et forholdsvist langt ansættelsesforløb. Hvad vi gør og hvordan, holder vi for os selv. Det er vigtigt i udvælgelsesprocessen, at ansøgerne ikke på forhånd kender dette forløb i detaljer,« skriver den hemmelige tjeneste.

Indforståethederne i annoncen kan på en subtil og metaagtigt måde oven i købet være hensigten fra FE, mener Tue Holmberg. Når man selv skal indhente baggrundsinformationer om jobbet, kan det være »metakommunikativt«, som chefkonsulenten siger.

Hvis ansøgere har brugt energi på at finde de oplysninger, de mangler, »så vil de, der er tilstrækkeligt interesserede, nok kunne sætte puslespillet sammen og dermed vise, at de har lidt af den sporhundementalitet, der skal til,« som Tue Holmberg siger. Han undrer sig over, at der intet står om krav til ansøgerens uddannelse.

Til det svarer FE: »De faglige kvalifikationer kan være vigtige, men det er de personlige kvalifikationer, der er afgørende.«.

Jobannonceeksperten mener, at de mange ubekendte i FEs jobannonce gør, at forventningsafstemningen er skæv fra start: »FE kommer til at sortere i ansøgere, der tror, at de skal ét, men de skal i virkeligheden noget andet. De kommer både til at spilde deres egen og ansøgernes tid i sagsbehandlingen,« vurderer han.

Når Tue Holmberg underviser arbejdsgivere i at skrive gode jobannoncer, giver han aldrig karakterer. Med kniven for struben vil han dog, på en skala fra et til seks, give annoncen fra FE tre en halv.