Efterlyst: To mænd flygtede efter færdselsuheld
Nordsjællands Politi efterlyser en flugtbilist i forbindelse med et færdselsuheld i Lyngby.
En 18-årig mand fra Middelfart blev i aftes ved 20.45-tiden ramt af en bil i Lyngby, hvor føreren valgte at tage flugten.
Den 18-årige mand kørte i sin varebil ind i krydset Sorgenfrigårdsvej mod nordvest og skulle foretage venstresving til Lyngbygårdsvej. Her blev han ramt af en bil.
Føreren og passageren i den bil, som påkørte varebilen, valgte at flygte fra stedet uden at give sig til kende.
De to mænd beskrives som:
A: mand, dansk af udseende, 20-30 år, cirka 185 centimeter høj, almindelig af bygning, hvid i huden, brun forbinding/gips om venstre håndled, iført grå hættetrøje, mørke jeans, sorte sko, dansktalende.
B: mand, ikke etnisk dansk, 20-30 år, 190-195 centimeter høj, almindelig af bygning, hvid i huden, sort fuldskæg, stor næse, iført sort hue, sort hættetrøje, sorte joggingbukser.
Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.