Annonce
Efterlyst: Hjerte- og lungepatient forsvundet
Fyns Politi leder natten til mandag efter den 78-årige Poul Erik Klausen fra Ringe på Midtfyn. Han er hjerte- og lungepatient og har derfor behov for medicin, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Poul Erik Klausen forlod sit hjem søndag klokken cirka 13.30 for at besøge sin søn, men han dukkede ikke op som aftalt. Poul Erik Klausen var kørende på en mørkegrå Lindebjerg scooter.
Politiet beskriver Poul Erik Klausen som kraftig af bygning, hvidt tjavset hår og iført en brun sixpence, mørkeblå jakke med skind kant, beige bukser og sorte sko.
Annonce
Politiet beder personer, der mener at have set Poul Erik Klausen eller den mørkegrå Lindebjerg scooter, om at ringe 114.
BNB