Efterlyst for knivoverfald: Nu er han anholdt
Den 20-årige mand Københavns Vestegns Politi efterlyste i juli for et knivoverfald er blevet anholdt.
Københavns Vestegns Politi har i længere tid efterlyst en 20-årig mand, som de formodede var gerningsmanden bag et knivoverfald på en 19-årig mand.
Nu har Københavns Vestegns Politi anholdt den 20-årige. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
20-årig anholdt
Ifølge Københavns Vestegns Politi er den 20-årige blevet anholdt på baggrund af efterforskning i sagen.
Manden har været efterlyst siden den 24. juli, da han blev mistænkt for at havde overfaldet en 19-årig mand med kniv den 15. juli 2019 klokken 23.50.
Ved overfaldet, der skete på Gildbrostien i Ishøj, blev den 19-årige stukket med kniv flere gange.
Fremstilles i retten
Den mistænkte bliver fremstillet netop nu #anklager https://t.co/QuvOfW9xNV
— Vestegnens anklagere (@VestegnAnklager) August 30, 2019
Allerede klokken 14.00 fredag bliver den 20-årige fremstillet i Retten i Glostrup.
Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer til anholdelsen, lyder det i deres pressemeddelelse.