Efterlysning: Hamrede Rema-kunde i hovedet
Københavns Politi efterlyser en mand, der hamrede en kunde i Rema 1000 med en murerhammer.
Den 6. november fik Rema 1000 på Øresundsvej på Amager besøg af en opfarende mand.
I første omgang blev han smidt ud af butikken, fordi medarbejderne mistænkede, at han ville stjæle. Men episoden endte mere voldelig end det.
Artiklen fortsætter efter videoen
Københavns Politi efterlyser nu manden, fremgår det af en pressemeddelelse.
Opførte sig truende
I tidsrummet mellem klokken 17.04 og 17.15 fik Rema 1000 besøg af en udadreagerende kunde.
Personalet i butikken blev opmærksom på ham, da de mistænkede ham for at være i gang med at stjæle fra butikken.
Da de henvendte sig til manden, opførte han sig truende. Men han besluttede sig for at forlade.
Vendte tilbage til med hammer
Det var dog ikke overstået ved det, for manden vendte tilbage og medbragte en murerhammer.
Med den i hånden gik han målrettet mod kasseekspedienten. Flere kunder i butikken stillede sig i vejen for manden.
Gerningsmanden reagerede ved at slå en af de handlende med hammeren, så den handlende fik en dyb flænge i panden.
Manden med murerhammer
Manden bliver beskrevet som værende mellem 45 og 50 år gammel. Han er mindst 190 centimeter høj og almindelig af bygning. Han har lyst hud og grålig skægstubbe.
Gerningsmanden var iført en grøn camouflagefarvet kasket, mørk trøje med lynlås over en rød og blå-ternet skjorte, sorte arbejdsbukser med hvide pletter og mørke sko.
Hvis du genkender ham, kan du kontakte politiet på 114.