Efter tragedien: Holch Povlsens har fået tvillinger
Anne og Anders Holch Povlsen er blevet forældre til to tvillingepiger.
21. april 2019 mistede Anne og Anders Holch Povlsen tre af deres fire børn ved et terrorangreb mod et hotel i Sri Lanka.
Nu er de blevet forældre til to tvillingepiger.
Det skriver Jyllands-Posten.
Artiklen fortsætter under videoen
Det er Bestseller-ejerens privatsekretær, der bekræfter familieforøgelsen over for Jyllands-Posten.
“Onsdag den 11. marts er Anne og Anders Holch Povlsen blevet forældre til to velskabte tvillingepiger efter et fint graviditetsforløb og en fødsel uden komplikationer. To små mirakler”, skriver Kristine Mønster til avisen.
Bevægende begravelse
Dørene til kirken åbnede lørdag den 4. maj klokken 13.30. En lille halv times tid efter var de fleste af gæsterne på plads i kirken. Kort derefter ankom først Lars Løkke Rasmussen, og minutter senere kom kronprinsfamilien, før dørene blev lukket.
Klokken 14.50 begyndte gæsterne at forlade kirken for at samles udenfor. Kort tid efter begyndte kirkeklokkerne at ringe, og kisterne blev båret ud til tre ventende rustvogne.
Kisterne var pyntet med blomster, og på kisterne var billeder af de tre børn.
Privat ceremoni
En af kisterne var også pyntet med farverige balloner. Efter flere minutters stilhed uden for kirken klippede familiens datter snoren til ballonerne, der steg til vejrs på den blå himmel.
Herefter begyndte Aarhus Domkirkes Kantori at synge “Det dufter lysegrønt af græs”, og rustvognene kørte afsted.
I en annonce i Århus Stiftsidendetakkede familien:
“Vi er dybt bevægede over de mange betænksomme og kærlige kondolencer, hjertelige tanker, blomster, tegninger og omsorgsfulde hilsner, der er blevet sendt til os fra nær og fjern”, står der.