Efter terror-angreb: Hjemmeværnet vil sikre våben bedre

Hjemmeværnets regler for opbevaring af våben i hjemmeværnssoldaters private hjem skal nu gennemlyses. Det sker efter sidste uges terrorangreb i København, hvor et M95-automatvåben, der var røvet fra et hjemmeværnsmedlem, dræbte den 55-årige Finn Nørgaard og sårede tre betjente under angrebet på Krudttønden på Østerbro.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har bedt Hjemmeværnets ledelse overveje mulighederne for bedre sikring, og det er den kommitterede for Hjemmeværnet, folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), helt indstillet på, skriver Berlingske.

»Vi vil gøre, hvad der er muligt, for at våbnene er anbragt så sikkert som muligt,« siger Bjarne Laustsen.

Blandt andet overvejer Hjemmeværnet, om våbenskabene i de private hjem skal forsynes med en kombinationslås i stedet for en nøgle, ligesom man overvejer at indsætte en kammerlås i riflerne.

Bjarne Laustsen vil også have undersøgt en løsning, hvor man indsætter en chip i riflerne, så de kan spores i tilfælde af tyveri.

Antallet af udleverede våben er i øvrigt fortsat for nedadgående. Det skyldes at de frivillige soldater ikke ønsker at udsætte sig for indbrud eller hjemmerøveri på grund af våben i hjemmet.

I dag har 4.328 hjemmeværnsfolk deres våben i hjemmet, men tallet har været langt større.

Efter Hjemmeværnets oprettelse i 1949 og under den kolde krig havde titusinder af hjemmeværnsfolk både våben og ammunition – kaldet »kupammunition« – til opbevaring hjemme. Meningen var, at Hjemmeværnet uden unødig forsinkelse kunne gribe deres våben og stille op ved alarmering, i fald landet skulle blive angrebet eller blive udsat for kupforsøg.

Der var ingen særlige regler for opbevaring af våben og ammunition bortset fra et krav om, at våben og lås plus ammuntion skulle opbevares særskilt. Det var altså godt nok, at automatriffel eller let maskingevær med affutage stod i køkkenskabet ved siden af støvsugeren, når blot lås plus ammunition i opladte bælter og magasiner befandt sig under mors trusser i en skuffe i soveværelset.

Pistoler, maskinpistoler og panserværnsvåben, beregnet til at slå fjendtligt panser ud, fyldte også i skuffer og kosteskabe.

Med tiden blev kravene til opbevaring af våben i hjemmene skærpet. Stramningerne gjaldt både jagtvåben – som er langt talrigere end militære våben – og Hjemmeværnets våben. Jagtgeværer og -rifler skal ligesom militære våben låses inde i kraftige våbenskabe, som skal boltes til væg og gulv, og som vejer flere hundrede kilo. Hjemmeværnet har derudover et par ekstra krav. Hjemmeværnsfolkene må ikke have ammunition i hjemmet, og låsen, altså bundstykket, der er afgørende for, at et våben fungerer, skal låses inde i en særskilt skuffe inde i våbenskabet.

Og mens jægeren selv er ansvarlig for at reglerne om opbevaring er fulgt, bliver hjemmeværnsmandens våbenskab kontrolleret, inden våben udleveres. Det er den pågældende kompagnichef, der skal kontrollere opbevaringen på bopælen og desuden sikre sig, at hjemmeværnsmanden har gennemført uddannelsen på det pågældende våben.

I dag er der rent praktiske årsager til, at en del af Hjemmeværnets medlemmer har våben udleveret. Når de mest aktive skal på øvelse eller skydebane, er det besværligt at skulle forbi et depot, der kan ligge langt væk og som skal bemandes, for at hente og aflevere et våben.

Stramningerne af reglerne om våben tog fart i 2002, hvor et hjemmeværnsvåben blev brugt til et drab ved Aalborg. Dengang havde 25.000 hjemmeværnsfolk våben i hjemmet, og af dem havde 5.000 desuden ammunition udleveret. Drabet betød, at al ammunition blev inddraget.

I forlængelse af debatten om Hjemmeværnets skydevåben viser en oversigt fra Forsvarskommandoen, at Forsvaret fra 2007 til 2014 har mistet 329 våben, mens 250 af dem i samme periode er blevet fundet igen.

De resterende 79 våben meldes stadig forsvundet.

De bortkomne våben tæller blandt andet et ukendt antal M95-rifler, som var det våben Omar El-Hussein brugte ved weekendens attentat.

Hos Enhedslisten efterspørger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL) en generel bedre kontrol med våben i Danmark.

»Spørgsmålet er, om det er fornuftigt, at vi har så mange våben liggende rundt omkring ved hjemmeværnsfolk, eller om man kunne sikre dem bedre ved at have dem samlet,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.

Ifølge forsvarsminister Nicolai Wammen (S) vil Hjemmeværnets anbefalinger til øget våbensikkerhed komme i løbet af de »næste par uger«. »Det er ulykkeligt, at et våben fra Hjemmeværnet er blevet stjålet og er endt i de forkerte hænder. Derfor er det også rigtig godt, at Hjemmeværnet gennemgår alle sikkerhedsprocedurer med henblik på at se, hvordan man fremadrettet bedst muligt kan sikre de her våben. Også om det fortsat skal være sådan, at der skal være hjemmeværnsvåben i private hjem,« siger forsvarsminister Nicolai Wammen (S) til Berlingske Nyhedsbureau.