Efter 'preppermøde': Denne dåsemad bliver flået af hylderne
Særligt én madvare bliver revet af hylderne efter varselsmødet søndag
Tre døgn.
Der er så længe Troels Lund Poulsen og Beredskabsstyrelsen varsler, at danskerne skal kunne klare sig selv.
Da meldingen kom lørdag gik der ikke længe før FM-radioer og dunke til vand blev revet af hylderne.
Leverpostej på menuen
Men nu lader det også til, at der er en favorit blandt dåsemad, lyder det fra DR
Det viser sig nemlig, at den let genkendelig Faaborg Leverpostej i den blå dåse er en af de favoritter, der bliver revet af hylderne.
Svært at følge med
Og selv hvis man ser bort fra leverpostejen, så er de langtidsholdbare produkter et hit hos den Kvickly mediet besøgte.
- Leverandørerne skal jo lige op i et andet gear, hvad angår de her varer, så jeg kan godt være nervøs for, om vi kan nå at få nok varer hjem, siger Martin Nymand, der er varehuschef hos Kvickly Holstebro.
Nok til tre døgn
Beredskabsstyrelsen opfordrer danskerne til at have tre liter hver per person per døgn og derudover mad til tre døgn, som er let et tilberede.
Ligeledes skal der være hygiejneartikler og fornødenheder til varme og lys.