Efter kritik: Lars Løkke freder velfærdsydelser

Foto: Claus Fisker/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter den seneste tids massive kritik af Venstres »moderne kontanthjælpsloft« slår formand Lars Løkke Rasmussen (V) nu fast, at det ikke handler om at skære i børnechecken og boligstøtten, og at alle ikke skal vente lige store skattelettelser, skriver Jyllands-Posten.

I flere uger har Socialdemokraterne kørt kampagner med spørgsmålet: »Hvor meget vil Løkke skære i børnepengene?«, og i et S-nyhedsbrev lyder det, at »Løkke vil have mandat til at reducere eller afskaffe børnechecken« og »reducere værdien af boligsikring eller friplads i daginstitutioner«.

Men det er ikke rigtigt, fastslår Lars Løkke Rasmussen.

»Tænkningen om det moderne kontanthjælpsloft er ikke at gå på jagt efter alle mulige ydelser. Skræmmebilledet om, at nu vil vi nedsætte det ene eller det andet, har ikke noget på sig. Vores udgangspunkt er, at vi har en grundlæggende respekt for de systemer, vi har med fripladsgrænser, boligsikring og det ene og andet og tredje,« siger han og afviser samtidig, at kontanthjælpsloftet betyder en mindre børnecheck, skriver Jyllands-Posten,

Powered by Labrador CMS