Efter gigantisk læk: CIA jagter whistleblower i egne rækker

Det er en af de værste lækager siden Edvard Snowdens afsløringer - og det vækker harme i CIA.

Det er en af de værste lækager i CIA’s historie.Foto: LARRY DOWNING / SCANPIX
Foto: LARRY DOWNING / SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

En CIA-lækage har fået folk til at blive paranoide. Nu er bureauet på jagt efter “forræderen” i egne rækker. Det skriver CBS News.

CIA og FBI samarbejder lige nu i efterforskningen omkring et af de værste sikkerhedsbruds i CIA’s historie. Lækagen afslørerede flere tusinde tophemmelige dokumenter, der beskriver  de værktøjer CIA bruger til at komme ind i mobiltelefoner, smart-TV’er og computersystemer.

Gerningsmand står på liste

Kilder tæt på efterforskningen siger, at bureauet leder efter en af deres egne. Enten en ansat i CIA eller en entreprenør for bureauet, der har haft fysisk adgang til materialet. CIA har ikke meddelt, hvornår dokumenterne blev taget, eller hvordan de blev stjålet.

Mange af dokumenterne var hemmelige og bliver opbevaret i en afdeling af bureaet med meget sikkerhed. Men ifølge kilder havde hundredvis af mennesker adgang til dem. Efterforskere går igennem de navne nu.

CIA rasende på WikiLeaks

Dokumenterne blev offentliggjort i marts af WikiLeaks, der er en organisation imod hemmeligheder, under navnet Vault 7. Den nye chef for CIA, Mike Pompeo, kritiserede allerede kort efter, at han havde fået jobbet, WikiLeaks og stifteren Julian Assange.

– Det er på tide at kalde WikiLeaks, hvad det i virkeligheden er. En fjendtlig efterretningstjeneste imod staten, der bliver hjulpet af stater som Rusland, sagde han.

WikiLeaks har udtalt, at de modtog dokumenterne fra tidligere ansatte, der har arbejdet for den amerikansk efterretningstjeneste. CIA har ikke kommenteret på om WikiLeaks lyver i forhold til kilderne af dokumenterne, eller hvor langt de er med efterforskningen.

Powered by Labrador CMS