Annonce
Efter 30 år: Tjernobyl efterlod ubeboelig spøgelsesby
Den 26. april 1986 fandt den største atomulykke nogensinde sted på Tjernobyl-værket i det daværende Sovjetunionen
Det er meget svært at forestille sig, at en lignende ulykke vil kunne ske i dag, fortæller afdelingschef for strålingsfysik ved DTU Nutech, Bent Lauritzen.
– Det var en meget speciel type reaktor, som i dag kun findes i Rusland, siger han.
Reaktortypen – RBMK – var nok ikke blevet godkendt i den vestlige verden på grund af designet, forklarer han. Blandt andet var det et krav til Litauen, da de skulle optages i EU, at de lukkede ned for deres RBMK-reaktor.
Annonce
Ulykken, der tales om, er eksplosionen på Tjernobyl-værket.
Den 26. april 1986 skete det, der ikke må ske. En kraftig dampeksplosion sprængte det øverste af atomreaktor nummer fire på Tjernobyl-værket i det, der dengang var Sovjetunionen – i dag Ukraine, og radioaktive partikler blev spredt ud over et meget stort område. Ulykken regnes for den værste i atomkraftens historie.
Ansvaret for ulykken er blevet placeret både på mangefuld sikkerhed i konstruktionen og hos ansatte – men det er aldrig blevet lagt helt fast, hvordan ulykken kunne ske.
Annonce
I dag er et område på 30 kilometer i diameter stadig spærret af – inden for zonen ligger byen Pripjat i det nordlige Ukraine, nær grænsen til Hviderusland. Byen er forladt – en sand spøgelsesby. Pripjat ligger kun to kilometer fra Tjernobyl, og byen er stadig radioaktiv og ubeboelig.
Cirka 36 timer efter ulykken på Tjernobyl-værket blev byens cirka 50.000 indbyggere evakueret med løftet om, at evakueringen kun ville vare tre dage, og de derfor ikke skulle medbringe for meget baggage. I dag er der stadig personlige effekter i de forladte boliger.
Store menneskelige konsekvenser
Ulykken fik store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. I forbindelse med ulykken døde 30 brandfolk og medarbejdere på værket efter at være blevet udsat for kraftig stråling, da de bekæmpede branden på Tjernobyl. Over 100 andre fik strålingsskader.
De daværende sovjetiske myndigheder evakuerede cirka 115.000 personer fra området omkring kernekraftværket i forbindelse med ulykken, og i tiden efter 1986 har 220.000 personer fra Hviderusland, Rusland og Ukraine måttet flytte fra deres hjem til mindre strålingsudsatte områder.
Der er indtil 2005 registreret 6.000 tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn og unge i Hviderusland, Rusland og Ukraine, hvoraf hovedparten menes at være forårsaget af stråling i forbindelse med ulykken. Derudover menes det, at børn har fået store doser radionuklider af at drikke mælk med stort indhold af radioaktivt jod.
Udover denne stigning i antallet af kræfttilfælde har der ikke kunnet påvises større helbredsmæssige konsekvenser som følge af stråling efter ulykken. Ifølge UNSCEAR (United Nations Scientific Commitee on the Effects of Atomic Radiation) er det svært at bedømme, hvor mange nuværende og kommende kræfttilfælde, der kan tilskrives Tjernobyl.
Tjernobyl og påvirkningen i dag
Bent Lauritzen stiller Tjernobyl-ulykken op mod den ulykke, der skete i Fukushima i 2011, hvor et voldsomt jordskælv ramte Japan. Man kan nemlig ikke sammenligne ulykkerne – for det første er der tale om to vidt forskellige reaktorer, og for det andet var Fukushima-ulykken udløst af en naturkatastrofe.
De tre kørende reaktorer på kernekraftværket Fukushima Daiichi lukkede automatisk ned som planlagt. Men jordskælvet skabte en tsunami, som herefter oversvømmede kernekraftværket og afbrød nødstrømsanlægget til køling af reaktorkernerne. Det forårsagede en delvis smeltning af reaktorenes brændsel hvilket frigjorde store mængder brint der eksploderede i toppen af to af reaktorbygningerne. Ligeledes blev store mængder radioaktive stoffer frigjort til atmosfæren, og tusindvis af mennesker blev evakueret fra området omkring kernekraftværket (Kilde: Beredskabsstyrelsen).
Man lærer af fejl og ulykker
Som med så mange andre ting, lærer man af sine fejl.
Efter ulykken på Fukushima, stillede man spørgsmålet: Hvad nu hvis?
– Hvad nu hvis, det bliver oversvømmet – uanset risikoen. Hvordan ville man håndtere det? fortæller Bent Lauritzen.
80 procent af de atomkraftværker, der findes, er samme slags reaktor som på Fukushima.
– Man lavede en stresstest på alle reaktorer. Alle værker i Europa lever op til designkravene. Men man har lavet forbedringer efter 2011, siger Bent Lauritzen.
– Ulykker vil altid kunne ske – ulykker vil ske. Men det er svært at forestille sig, at de vil få så alvorlige konsekvenser (som Tjernobyl, red.), slutter han.
