Dyremishandling: Når mennesker ikke behandler dyr som levende væsener

Dyremishandling er åbenbart noget, der følger hånd i hånd med mennesker. Dyr bliver mishandlet, hvis deres ejere glemmer dem. De bliver også mishandlet af mennesker, der kun tænker på at tjene penge.

“Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Sådan indledesDyreværnsloven, der er den gældende lovgivning for, hvordan vi må – og ikke må – behandle dyr i Danmark.

Det er den første paragraf, og skal man forstå dyremishandling, er et godt sted at starte ved §1 og §2 af Dyreværnsloven. §2 siger:

“Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”

Evner man ikke at holde dyr omsorgsfuldt, overtræder man loven og risikerer straf. Straffes man for dyremishandling, risikerer man bøde eller fængsel op op til to år.

3483 anmeldelser i 2016

Dyrenes Beskyttelse modtog 3483 anmeldelser om dyreværnssager i 2016. Disse sager handlede blandt andet om dyremishandling, hvor et eller flere dyr var begyndt at lide nød. Med andre ord handlede sagerne om mennesker, der vanrøgtede dyr.

Ikke alle sager har dog nødvendigvis handlet om bevidst dyremishandling. Da Dyrenes Beskyttelse gjorde op, hvor mange dyreværnssager man har haft i 2016, forholdt man sig også til de forskellige former for vanrøgt, der findes. En sag om mishandlede heste behøver derfor ikke handle om en ejer, der har været bevidst ond ved sine dyr.

”I langt de fleste sager er opgaven vokset folk over hovedet, og de har brug for hjælp. Her træder vi til og hjælper til at få ordentlige forhold for dyrene igen, og i sidste ende kan vi også overtage dyrene og give dem et nyt hjem via vores internater, hvis det vurderes at være for dyrets bedste,” sagde Henrik Bucholdtz, dyreværenschef i Dyrenes Beskyttelse, om de anmeldelser Dyrenes Beskyttelse havde modtaget i 2016.

Dyremishandling i form af fabrikker

Dermed ikke sagt, at der ikke findes sager om dyremishandling. Det gør der. Et eksempel herpå er de såkaldtehvalpefabrikker, som Newsbreak.dk har skrevet en del om gennem årene. I februar 2017 blev Dyrenes Beskyttelse således involveret i den tredje sag af den slags på få måneder.

Her blev 27 hunde fjernet fraforfærdeligeforhold i Randers-området. De vanrøgtede dyr var gemt af vejen i en lade. Hos Dyrenes Beskyttelse var man ikke i tvivl om, hvad de mange mishandlede hunde blev brugt til; avl.

Om det sagde direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, i februar i en pressemeddelelse:

– Det er alarmerende, at vi nu har den tredje store hundesag på kun tre måneder, og vi ser gentagende gange, at motivet er at sælge hvalpene for profit. Hvalpefabrikker er et problem, som vi kun kan komme til livs, hvis køberne reagerer på faresignalerne. Heldigvis var der en borger, som i dette tilfælde var opmærksom på de mistænkelige forhold og slog alarm, sagde hun i pressemeddelelsen.

Du kan hjælpe med at bekæmpe dyremishandling

Har du mistanke om, at et dyr er blevet – eller bliver – mishandlet? Da kan du kontakte Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Der er tale om en landsdækkende service, der vejleder i sager om dyr i nød. Vagtcentralen besvarer dagligt over 300 opkald fra bekymrede og årvågne borgere. Borgerne ringer, hvis de står med et dyr i nød. De ringer 1812, hvis de har mistanke om en vanrøgtssag.

Du kan ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812 hvis:

• Du finder et dyr med tydeligt tegn på sygdom eller skade.
• Du har mistanke om vanrøgt af hus- eller landbrugsdyr.
• Du har mistanke om uansvarligt ejerskab.
• Du har påkørt et dyr, som overlever ulykken.