Dyremishandling: Betjent smider levende hund i skraldespanden

Hunden var blevet sultet og stoppet i en pose, inden den var blevet smidt i skraldespanden - levende.

Offentliggjort Sidst opdateret

En betjent, der har været ved Philadelphia Politi i 11 år, står nu på den anden side af loven. Han er nemlig anklaget for dyremishandling, efter han prøvede at skille sig af med sin hund ved at smide den ud – selvom den stadig var i live!

Hunden, en ung pitbull ved navn Cranberry, blev fundet udsultet men stadig i live dækket af et lagen og proppet i en skraldepose indeni en skraldespand i en park i Philadelphia i november. Cranberry havde en chip, der identificerede hende som betjentens hund. Politiet fandt også ud af, at han havde de lagener, der var magen til det, hunden var blevet lagt ind i.

“Det sødeste man kan forestille sig”

I slutningen af marts måned blev betjenten anholdt. Han er også blevet suspenderet fra politiet i 30 dage. Afdelingen har planer om at fyre ham.

Heldigvis er der en lykkelig slutning for Cranberry, den hund, det gik ud over. Det fortæller Gillian Kocher, der arbejder på det internat, der har passet hende.

– Jeg har brugt en masse tid sammen med hende, mens hun kom sig i vores internat, fortæller Kocher og fortsætter:

– Fra det øjeblik Cranberry ankom var hun det sødeste, man kan forestille sig. Selv da hun var afmagret og svag viftede hun med halen, når hun så en komme. Da hun blev stærk nok, ville hun rulle sig sammen i ens skød.

Fik et nyt liv

Cranberry blev mere legesyg i takt med, at hun kom sig. Til sidst blev hun adopteret af en mand, der havde set hendes historie i nyhederne. Efter at have besøgt internatet for at møde Cranberry, kom han tilbage to gange mere for at give hunden sweatre som gaver. Til sidst valgte han at tage hende med hjem.

– Hun har et fantastisk liv nu, og vi kan ikke være mere glade, fortæller Kocher.

Hun tilføjer, at selvom Cranberry nu er i gode hænder, kan dem der er blevet rørt af hendes historie stadig donere til internatet i hendes navn. På den måde kan man sikre, at internatet kan hjælpe andre dyr i fremtiden. Du kan finde indsamlingen her.

Klik igennem galleriet for at se flere billeder af den stakkels hund.

Powered by Labrador CMS