Dyrefoder fra supermarkedet står distancen

Ernæringen fejler ikke noget, når du køber mad til dit kæledyr i supermarkedet, men vil du have ensartet foder og kvalitet, skal du til dyrlægen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tørfoder, vådfoder, snacks og godbidder. Det behøver ikke at være en bekostelig affære at købe dyrefoder.

De produkter, man finder på hylderne i supermarkedet, dækker nemlig i vid udstrækning de samme næringsstoffer, som dyrlægen ofte tilbyder i en dyrere udgave.

Billigt dyrefoder er kopier af det dyre

Det fastslår Charlotte Reinhard Bjørnvad, som er professor i intern medicin hos familiedyr på Københavns Universitet.

– Det dyrefoder, man finder i supermarkedet, er produceret efter europæisk lovgivning, og det betyder, at foderet er baseret på alle de studier, som findes på området, så man har mest mulig evidens for, det virker.

– Så hvis man fodrer sin hund eller kat med fuldfoder fra supermarkedet, så vil det per definition indeholde de proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler, dyret har brug for, siger Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Løbende stikprøver

Forbrugerrådet Tænk har løbende lavet stikprøver af forskellige produkter fra supermarkederne for at se, om de levede op til de gældende ernæringskrav. Særligt med hundefoder bestod alle produkter testen, mens et enkelt produkt til katte ikke levede helt op til kravene.

– Når man køber foder hos dyrlægen, så køber man nogle produkter fra firmaer, som har arbejdet indgående med fodring, og som bruger den viden til hele tiden at optimere på deres produkter. Men supermarkederne er typisk hurtige til at kopiere produkterne, fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Derfor skal du købe det dyre foder

Til gengæld kan det betale sig at gå efter dyrlægens kvalitetsfoder, hvis man gerne vil sikre en mere ensartet kost til eksempelvis sin hund eller kat. Indholdet af dåserne og poserne i supermarkedet er typisk sammensat af ingredienser, som skifter fra uge til uge.

– Hvis du køber et supermarkedsprodukt, vil det i højere grad være baseret på standardopskrifter, som hedder, at der for eksempel skal være 30 procent protein i foderet. Den protein kan så komme fra forskellige dyr, afhængigt af hvad dagsprisen er på eksempelvis kylling eller gris, forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Rikke Christensen-Lee, som er direktør i Dyreværnet, mener af samme grund, det er til gavn for kæledyrets almene helbred, hvis man bruger de ekstra skillinger på at købe foder fra dyrlægens hylder.

Gode kæledyr til børn

Fordele: Hunde er sociale væsener, der gerne vil være en de af familien. Lidt større børn kan også tage del i pligterne.

Pris: Hunde kan koste fra et par tusind til 10.000 kroner alt afhængig af race og stamtavle, men så kommer startudstyr for 2.000 til 3.000 kroner oveni. En hund koster cirka 5.000 til 6.000 kroner i foder  og andet om året.

Fordele: En kat klarer sig selv og skal ikke luftes flere gange om dagen.

Pris: En almindelig huskat kan man som regel få gratis, men vil du have en racekat koster den op til flere tusind kroner og så kommer startudstyr på 1.000 til 2.000 kroner oveni. En kat koster cirka 5.000 kroner om året i foder med mere.

Fordele: En hamster er et sødt lille dyr, som ikke er så afhængige af sine ejere som en hund. Den er let at gøre tam og har ikke brug for gåture.

Pris: En hamster koster cirka 150 kroner fra ny og så skal man købe udstyr for cirka 700 kroner oveni. Den koster cirka 1.500 kroner om året i foder og andet.

Kilder: Samvirke, Politiken, Magasinet Penge, dyrlæge Lars Ingemann Olsen & Alt.dk.

– Producenterne sørger for, at foderet indeholder den procentdel af protein, stivelse og fedt, som det skal i forhold til lovgivningen. Men produktet er sjældent lavet specifikt til det kæledyr, man har. Det har man bedre mulighed for at finde hos dyrlægen, siger Rikke Christensen-Lee.

Klik igennem galleriet for at se, hvordan du sørger for at købe det rette dyrefoder.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Rikke Christensen-Lee.

Powered by Labrador CMS