Dykkere gjorde makabert fund: Nu er manden identificeret

Politiet har identificeret den mand, der onsdag blev fundet død i vandet tæt ved en strand.

En mand blev onsdag fundet død i vandet ved Amager Strand. Foto: presse-fotos.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligt onsdag morgen fandt dykkere fra Københavns Brandvæsen et lig ved Amager Strand.

Dykkerne var gået i vandet, fordi vidner havde fundet en bunke tøj liggende på stranden, og derfor besluttede Københavns Politi, at vandet omkring stranden skulle gennemsøges.

Den gennemsøgning førte til, at dykkerne fandt liget af en mand.

Den mand er nu blevet identificeret, beretter Henrik Suhr, pressekonsulent ved Københavns Politi.

– Vi har fået ham identificeret og underrettet pårørende. Der var tale om en 46-årig mand, oplyser Henrik Suhr.

Politiet har ikke mistanke til, at der er sket en forbrydelse ifølge ham.

– Vi er stadig i gang med efterforskningen, men intet tyder på noget mistænkeligt, oplyser Henrik Suhr.

Powered by Labrador CMS