Dumle-direktør regner med sejr

Hans Christian Ulrich mener, at virksomheden har passet godt på sit varemærke

Direktøren for Fazer Danmark satser på at de for medhold.
Offentliggjort Sidst opdateret

Endnu engang forsøger virksomheden bag Dumle at komme af med konkurrenten MUMS!, som den mener har krænket Dumle-mærket. 

Fazer har nemlig appelleret dommen ved Sø- og Handelsretten. 

- Vi deler ikke rettens afgørelse af, at hverken udformning eller farve er for tæt på vores produkt. Vi mener, at det forvirrer forbrugerne, siger direktør i Fazer Danmark Hans Christian Ulrich til Newsbreak.dk.

Vil have nye øjne på

Men er der noget principielt, hvor I mener, at I er blevet behandlet uretfærdigt, eller hvordan bringer i noget nyt til bordet?

- Du får nye øjne på sagen. Og hvis man har fulgt med i debatten op til retssagen, så har man kunnet høre fra sagkundskaben, professorer og så videre, at de har givet os grund til at tro, at retten var på vores side, fortæller direktøren. 

- Men nej, vi har ikke noget gemt i skuffen, som vi kan trække frem, fortsætter han.  

Ikke enig

Efter sagen var afgjort, havde Patent- og Varemærkestyrelsen i princippet vurderet, at I ikke havde passet godt nok på jeres varemærke. Er du enig i den udledning?

- Nej, det er jeg ikke enig i. Hvis jeg var det, så ville vi ikke køre denne sag videre, konkluderer Hans Christian Ulrich til Newsbreak.dk. 

Direktøren vurderer baseret på den tidligere debat og udsagn fra virksomhedens egne jurister, at sagen vil komme til Fazers fordel. 

Powered by Labrador CMS