Du tror det er en mail fra chefen

Politiet advarer borgerne i denne corona-tid

Sådan kan svindelmailen se ud. KLIK og se, hvad du skal være særligt opmærksom på. Foto: Politiet.
Sådan kan svindelmailen se ud. KLIK og se, hvad du skal være særligt opmærksom på. Foto: Politiet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Mange arbejder hjemme i coronatiden, og hjemmearbejde giver desværre lukrative muligheder for it-kriminelle, der forsøger at udnytte, at der er mindre kontakt mellem medarbejderne og cheferne.

Det skriver Rigspolitiet på sin Facebook-side. 

Danske virksomheder, offentlige institutioner og foreninger rammes derfor i øjeblikket af den type kriminalitet, hvor medarbejdere modtager en mail fra en svindler.

Svindleren udgiver sig for at være chefen – og beder medarbejderen om hurtigst muligt at købe et gavekort.

Det kaldes CEO fraud.

(I galleriet over artiklen er der eksempler på, hvordan svindlerne opererer).

Det kan for eksempel være gavekort til iTunes eller spilplatformen Steam, og som svindleren efterfølgende skal have tilsendt koder fra ved, at medarbejderen tager et skærmbillede af koden og sender det til svindleren.

Resultatet er, at medarbejderen selv lægger ud for beløbet og mister pengene.

Vær opmærksom på CEO fraud

  • Kontakt din chef for at sikre dig, at mailen er fra hende/ham
  • Hvis du ikke kan få fat på din chef og er i tvivl, så spørg altid en kollega eller afvent, at chefen vender tilbage
  • Hvis du kan se, at mailen er falsk, så lad være med at besvare den eller opfølgende mails
  • Overhold altid sikkerhedsprocedurer for betalinger og indkøb i din organisation. Spring ikke nogle trin over og giv ikke efter for pres

Kilde: Rigspolitiet

En større sydjysk virksomhed blev op til påske 2020 udsat for et hackerangreb på deres it-system. Det så umiddelbart ud som om, at det dog ikke var et angreb, der ramte virksomheden synderligt.

Det udviklede sig desværre til at blive en smule mere problematisk for virksomheden. For efterfølgende modtog en ansat i virksomhedens bogholderi en række anmodninger på mail om at overføre penge.

I alt en sum på 13,7 millioner kroner.

For medarbejderen så de mails ægte ud, og derfor blev pengene overført.

Men det var ikke ægte mails, for der var ændret detaljer i afsender-adressen samt kontooplysningerne på beløbets modtager. Da fejlen blev opdaget, blev sagen om bedrageri dengang anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Fakta om CEO-fraud

  • Kontakt din chef for at sikre dig, at mailen er fra hende/ham
  • Hvis du ikke kan få fat på din chef og er i tvivl, så spørg altid en kollega eller afvent, at chefen vender tilbage
  • Hvis du kan se, at mailen er falsk, så lad være med at besvare den eller opfølgende mails
  • Overhold altid sikkerhedsprocedurer for betalinger og indkøb i din organisation. Spring ikke nogle trin over og giv ikke efter for pres

Kilde: Rigspolitiet

Powered by Labrador CMS