Du spilder vand og tid: Vi bruger opvaskemaskinen forkert

Lad være med at skyl opvasken af i hånden, inden den ryger i maksinen, lyder opfordringen fra producenterne. Foto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

Langt de fleste bruger deres opvaskemaskine helt forkert.

Hvis du skyller det beskidte service af, inden du stiller det i opvaskemaskinen, så hører du til flertallet. Men til gengæld hører du dermed også til dem, der ikke udnytter deres opvaskemaskine ordentligt. Det skriver NRK efter at have talt med opvaskemaskineproducenter og miljøeksperter.

Langt de fleste opvaskemaskiner vasker nemlig bedst op, når man lader tingene være snavsede og stoler på opvaskemaskinens evne til at både at skylle af og vaske rent.

– Store madrester skal selvfølgelig fjernes. Men ellers gør moderne opvaskemaskiner et bedre job, hvis du putter den direkte ind, siger Tommy Christoffersen, der er produktchef for Miele Norge, til NRK.

Han kalder manuel afskylning af opvask, for den den største fejl folk begår i deres brug af opvaskemaskiner.

Opvaskemaskinerne måler nemlig, hvor beskidt vandet er, når det bliver skyllet, og hvis alle madrester er skyllet af på forhånd, vil opvaskemaskinen nogle gange vaske for kort tid og ved for lav temperatur. Derudover bruger opvaskemaskinen mindre vand på at skylle opvasken, end man gør manuelt. Og faktisk har opvaskemaskiner godt af, at der kommer madrester ind i systemet, da fedtet fra det er med til at smøre maskinen.

Så i fremtiden kan du roligt spare tid og vand, og lade opvaskemaskinen klare det hele.

Powered by Labrador CMS