Du skal ikke blive bange: Derfor vrimler det med politi
Se den enkle forklaring her:
Når det vrimler med politi, så kan man godt blive en smule nervøs.
Men der er absolut ikke noget at være bange for, hvis du ser uniformerede betjente i gadebilledet i Køge- og Ølbyområdet onsdag og torsdag. Det er nemlig blot en større øvelse, der er i gang.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at man onsdag den 8. november og torsdag den 9. november har en større øvelse. Onsdag foregår den for det meste på et lukket område, mens øvelsen torsdag bliver mere åben og politiet derfor bliver endnu mere synligt.
“Vi ønsker ikke at oplyse flere detaljer af hensyn til kursusdeltagerne, der ikke skal have nærmere kendskab til øvelsens indhold, før øvelsen går i gang“, fortæller politiet i pressemeddelelsen og fortsætter:
“Der er således ingen grund til at være bekymret over et større politiopbud de pågældende dage i Køge. Det hele er kun en øvelse, så politiet er klar til at imødegå forskellige hændelser, når det en dag bliver alvor.”
En lignende øvelse bliver gennemført i uge 48 i Køge.