Du kan dø: Dette mineral må du aldrig mangle
Får du ikke nok af mineralet selen, kan det i værste fald give dig livstruende sygdomme.
Mangel på selen kan være et stort problem, da man kan risikere at udvikle livstruende sygdomme, hvis ikke man får nok af mineralet.
Det skriver Videnskab.dk.
Det er blandt andet den dødelige hjertelidelse Keshans sygdom, man kan komme til at lide af – og mangel på selen kan også gå udover led, brusk og den generelle vækst.
I galleriet ovenfor kan du se, hvilke fødevarer der er gode kilder til det livsvigtige mineral.
Mangel på selen er sjældent
Heldigvis får langt de fleste danskere nok af det livsvigtige mineral, så længe man bare sørger for at få en varieret kost ifølge Susanne Gjedsted Bügel fra Sektion for Klinisk og Forebyggende Ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
– Det er med selen, som det er med de andre mineraler: Hvis man spiser en sund og varieret kost, får man rigeligt. Spiser man til gengæld en alternativ diæt, hvor man har risiko for at få for lidt, kan det være en god idé at kontakte sin læge med henblik på at få rådgivning i forhold til et kosttilskud, siger Susanne Gjedsted Bügel til Videnskab.dk.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge Netdoktor.dk er den anbefalede daglige dosis selen 50 mikrogram for mænd og 40 mikrogram for kvinder.
Skulle man komme i underskud af mineralet, kan man efter aftale med sin læge tage kosttilskud med selen.
FAQ:
Hvad kan mangel på selen forårsage?
Hvis man ikke får nok selen kan man risikere at udvikle en række livstruende sygdomme.
Hvordan får man nok selen?
De fleste mennesker får nok selen gennem kosten. I galleriet over artiklen kan du se, hvilke fødevarer der er gode kilder til mineralet.
Hvor meget selen skal man have?
50 mikrogram for mænd og 40 mikrogram for kvinder.