Du kan blive skizofren af kattelort
Et nyt stort, studie påviser en sammenhæng mellem parasitten T. gondii og skizofreni.
Det er nok de færreste katteejere, der tænker over sygdomsrisikoen, når de skifter kattebakken.
Men et nyt stort, dansk studie viser, at en mikroskopisk parasit, der stammer fra kattelort og kan sætte sig i menneskers hjerner kan give skizofreni. Det skriver Videnskab.dk.
Og hvad værre er, så vurderer man at omkring hver fjerde dansker er inficeret med parasitten, der hedder T. gondii.
I studiet er 11.500 danskere blevet undersøgt for parasitten, og 2990 af dem er blevet testet positive. De smittede har en øget risiko på 47 procent for at få skizofreni:
– Med dette studie kan vi nu endeligt sige, at en infektion med T. gondii øger risikoen for skizofreni. Koblingen er der, den kan vi ikke komme udenom, siger førsteforfatter Kristoffer Burgdorf, som er postdoc ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.
Det skal i øvrigt tilføjes, at den generelle risiko for at få skizofreni i befolkningen er et sted mellem 0,3 og 0,7 procent. En forøgelse på 47 procent kan derfor lyde af mere, end det reelt er.
Kæledyr er omvandrende smittebærere
Ifølge det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention er der mere end 50 forskellige sygdomme, man kan få fra sit dyr.
I galleriet ovenover artiklen har vi samlet en række af dem, man kan få fra især katte og hunde.
For nylig fik en amerikansk mand amputeret både næse, arme og ben, efter han var blevet smittet af en sygdom fra en hund, der slikkede på ham.
Manden havde pådraget sig en sjælden form for blodforgiftning efter at være blevet slikket på af en hund
Den voldsomme blodforgiftning skyldes bakterien capnocytophaga, som er en helt normal bakterie i savl hos både hunde og katte.
Han arbejder nemlig til daglig som maler, og har gennem sit arbejde været i kontakt med flere hunde – heriblandt en herreløs hund.
Men ifølge U.S. Centers for Disease Control and Prevention kan det være en del forskellige hunde, der har smittet manden. De vurderer, at op til 74 procent af alle hunde og op til 57 af alle katte har capnocytophaga-bakterier i sig.