DSB-tog holder stille – politiet arbejder

Det er uvist, hvad det er, politiet laver.

Al trafik over Den Gamle Lillebæltsbro er på hold, mens politiet arbejder. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Alle tog mellem Fredericia St. og Middelfart St. holder tirsdag aften stille. Det skriver DSB, der også skriver, at det skyldes politiets arbejde ved Lillebælt.

Newsbreak.dk har talt med Sydøstjyllands Politi. Det viser sig, at der nærmere bestemt er tale om den gamle Lillebæltsbro. Her har politiet siden 21.15 haft gang i nogle undersøgelser.

Det er dog ikke til at få at vide, hvad det er, politiet foretager sig på broen.

– Vi kan ikke sige så meget andet, end at vi arbejder med et forhold, lyder det fra Halfdan Kramer, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Lukket for al trafik

Den gamle Lillebæltsbro undergår for tiden renoveringer, der gør, at biler ingen adgang har over broen.

– Nu er den også lukket for cykler, og gående, siger Halfdan Kramer. Han kunne have tilføjet, at der også er lukket for togtrafikken.

Det er uvist, hvornår der igen bliver åbnet for trafik på broen. Vagtchefen kunne ved 22-tiden ikke fortælle, hvor længe politiets arbejde ville fortsætte.

Powered by Labrador CMS