Annonce
Dronning Margrethe fejrer Christiansfeld
Christiansfeld blev søndag udnævnt som verdenskulturarv. Nu skal Dronning Margrethe deltage i fejringen den 29. august.
Dronning Margrethe skal den 29. august deltage i festlighederne ved fejringen af, at Christiansfeld er udnævnt til verdenskulturarv, skriver jv.dk.
Dronning Margrethe ankommer klokken 13.30. Herefter indledes der med en kort gudstjeneste og taler i Brødremenighedens Kirke. Og så skal dronningen ud og opleve Christiansfeld. Til sidst sluttes der af med sønderjysk kaffebord.
Annonce
Når Dronning Margrethe har forladt festlighederne, fortsætter dagen med livemusik klokken 16.30. Det bliver i følge avisen formentlig Stig Rossen og Bamses Venner, der skal underholde.
Prins Henrik deltager i øvrigt ikke i arrangementet.