Dronerne vil erobre luften over os

Droner breder sig. De indtager Hollywood, hvor der netop er givet tilladelser til, at de kan stå for at filme fra luften. De leverer medicin i Tyskland. De giver en ekstra dimension til de digitale oplevelser. Og så finder de vej til private hjem, skriver Berlingske.

Kommercielle droner, der efterhånden findes i flere prisklasser og størrelser, er en af de teknologier, som har fart på for tiden. Globalt forventer den internationale brancheforening Consumer Electronic Association – CEA, at salget til forbrugermarkedet vil nå 400.000 næste år svarende til 55 procent flere end i år.

I USA har transportminister Anthony Foxx da også kaldt de første tilladelser til filmselskaber en markant milepæl, der vil medvirke til større udbredelse af de kommercielle droner.

Generelt er der høje forventninger til, hvad de små ubemandede flyvende objekter kan understøtte i fremtiden. Der eksperimenteres med levering af pakker, videoptagelser fra luften, indsamling af geografiske data og afsøgning af områder, ligesom droner anvendes til at optage sportaktiviteter og generelt trækker som elektronisk legettøj i sig selv.

Hos det teknologiske videncenter Innovation Lab betegnes dronerne som et led i en teknologisk bølge, der bevæger sig mod en helt ny infrastruktur.

»Alle de sci-fi-drømme, vi har haft om en tredimensionel verden, hvor cyberspace var det første skridt, fordi det teknologisk var nemmere at skabe virtuelt, bevæger sig nu ind i vores fysiske verden. Sammen med droner er blandt andet 3D-printere og bioteknologi med til at sætte skub i den bevægelse,« siger direktør Mads Thimmer og vurderer, at skiftet kan medføre lige så store forandringer, som internettet gjorde med mulighederne for tovejsbaseret dialog.

Før det sker, er der stadig en del hype, der skal passeres. Der investeres for tiden store summer i udviklingen og brugen af droner.

»Der er ingen tvivl om, at dronefeltet er omgivet af en bobleeffekt med ekstremt høje forventninger og store penge. Vi ser allerede kommercielle droner i brug til mange ting, men for nogle af dem vil teknologien gennemgå en »boom-crash«-cyklus, hvor hypen stiger, og det hele kan falde til jorden – for at begynde forfra igen,« vurderer Mads Thimmer og tilføjer, at det er en velkendt cyklus for mange nye teknologier, som kan tilføre et par år til udviklingsprocessen.

Der er da også flere udfordringer med de kommercielle droner. En ting er selve teknologien, som stadig er under udvikling. Hertil kommer spørgsmål om, hvornår de overskrider folks ret til et privatliv, når de flyver rundt.

En af dem, der kender til de udfordringer, er Trine-Maria Kristensen, der rådgiver om brug af data i sit firma Trustmint og er tilknyttet virksomheden Dansk Drone Kompagni. Her anvendes droner til at foretage videooptagelser af blandt andet ejendomme og naturområder.

Det kræver en dispensation fra Trafikstyrelsen at benytte droner erhvervsmæssigt. Private må slet ikke flyve med droner i bebyggede områder. Afstanden til bymæssig bebyggelse og større offentlig vej skal være mindst 150 meter, dronerne må højst flyve 100 meter over terræn og slet ikke overflyve steder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, eksempelvis en festival.

»Teknologisk venter vi da også på nogle mere veludviklede droner, der også vil kunne anvendes bymæssigt i fremtiden. Lige nu er det total utopi at forestille sig det med de maskiner, der er for nuværende. Det er de stadig ikke skabt til, hverken funktionelt eller sikkerhedsmæssigt. Netop derfor er det vigtigt, at vi får udnyttet den tid til at diskutere, hvor mange flyvende kameraer vi kan acceptere – og hvordan vi accepterer dem,« siger Trine-Maria Kristensen.

Hun oplever da også, at optagelserne med droner tiltrækker nysgerrige, som fascineres af teknologien, men også stiller spørgsmål om deres rettigheder hvis dronerne pludselig skulle flyve over deres haver eller forbi deres vinduer. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på sine omgivelser, når man bruger dronerne.

Herhjemme har fonden Teknologirådet opfordret til, at der bliver udarbejdet en national strategi for håndtering af øget brug af droner i det danske samfund, og til at der bliver formuleret et sæt nye regler på området. Den opfordring kom sammen med rapporten »Civile droner i Danmark« i august, hvori der også henvises til udfordringer i forhold til privatliv og opfordres til mere oplysning, der kan gøre folk mere trygge over for droner.

Trafikstyrelsen, der ligeledes oplever en vækst i droneaktiviteten i Danmark, har etableret et dialogforum med branchen netop for at drøfte potentialer og udfordringer med droner. Derudover arbejdes lige nu på at skabe klare regler for brugen af kommercielle droner – på en måde hvor de både understøtter industrien og håndterer de udfordringer, dronerne fører med i forhold til beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed generelt. Der er endnu ikke fastlagt en tidsplan for, hvornår lovgivningsarbejdet skal være afsluttet.

I USA er nye regler undervejs for at åbne for flere kommercielle droner i luften. Det skal være på plads inden september næste år, mens EU, med en ventet tidsfrist inden for 2016 til 2018, tilsvarende arbejder på et sæt regler for kommercielle droner. Der findes ikke officielle tal for, hvor mange kommercielle droner der er solgt i Danmark.