Drengs onani kostede katten livet

En dengang 14-årig drengs onani kostede inddirekte katten livet. Foto: Colourbox.com (Modelfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

En amerikansk 14-årig drengs onani har inddirekte kostet familiens kat livet.

Historien florerer netop nu på flere amerikanske medier – blandt andet Jezebel.com.

I følge medierne er den dengang 14-årige dreng gået til bekendelse på Reddit.com.

Under navnet cumoncarpet fortæller han, at han dengang ikke bekymrede sig om at bruge en sok eller papir, når han onanerede på drengeværelset. Nej han sprøjtede på gulvtæppet.

Og i følge drengen var der ikke spor efter hans onani-vaner.

– Da jeg var 14 havde vi også en 18-årig gammel kat. Den havde problemer med at kontrollere sin blære. Efter to tilfælde, hvor han havde strintet på gulvet, ville mine forældre ville undersøge, hvor katten tissede.

Forældrene bestilte derfor en UV-lampe for at finde ud af, hvor katten tissede. Det skete, mens drengen var på lejrskole.

UV-lampen fik gulvtæppet på drengeværelset til at lyse helt gevaldigt op på grund af kropsvæskerne.

Forældrene troede, at det var katten, der havde tisset så meget på værelset. Derfor blev katten aflivet.

Den dengang 14-årige dreng har først nu fortalt historien om, at hans onani kostede katten livet.

Powered by Labrador CMS