Drengestreger ender galt: Teenagere anholdt for drabet på deres bedste ven
Den 13-årige ven blev skudt og døde kort efter på hospitalet.
To drenge på henholdsvis 12 og 13 år kom ved et uheld til at skyde deres bedste ven. Vennen døde kort efter på hospitalet. Det skriver CBS News.
De to drenge blev anholdt i forbindelse med, at deres 13-årige ven blev dræbt. Skyderiet skete i den amerikanske delstat Louisiana og kostede den 13-årige livet.
Den 13-årige er blevet tiltalt for uagtsomt manddrab, hvorimod den 12-årige er blevet tiltalt for at være i besiddelse af en pistol. De er begge indsat i et fængsel for mindreårige.
Ifølge politiet blev 13-årige Zion Barthelemy skudt omkring klokken 20.30 en fredag aften. Det lader til, at skyderiet var et uheld.
Zions mor har fortalt, at de to drenge, der er anholdt, var hendes søns bedste venner. Zion blev indlagt på hospitalet. Hans tilstand var kritisk og hans liv stod ikke til at redde.