En ny international undersøgelse, Timss 2023, viser, at danske skoleelevers niveau i matematik ikke har ændret sig markant de seneste fire år. Dog er der en stigende forskel mellem drenge og piger, hvor drengene har forbedret sig mere end pigerne.
Rune Müller Kristensen fra Aarhus Universitet påpeger, at forskellen i matematikniveauet mellem kønnene er blevet mere end dobbelt så stor. I 2023 er forskellen vokset til 15 point, hvilket svarer til et kvart til et halvt års skolegang, som pigerne er bagud i forhold til drengene.
Undersøgelsen indikerer, at denne kønsulighed kan påvirke uddannelsesvalg og fastholde kønsopdeling på arbejdsmarkedet. På trods af udfordringerne har danske elever opnået samme niveau som i 2019, hvilket er bemærkelsesværdigt i lyset af coronanedlukningerne.
Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.
Danske skoleelevers faglige niveau i matematik har ikke rykket sig bemærkelsesværdigt frem eller tilbage i løbet af de seneste fire år.
Men drengene er stukket af fra pigerne, der er sakket bagud.
Sådan lyder konklusionen i den såkaldte Timss-undersøgelse for 2023, der hvert fjerde år tester niveauet i matematik og naturfag blandt 4.-klasseelever i hele verden.
Annonce
Udtryk for kønsulighed
Rune Müller Kristensen, der er en af forfatterne bag rapporten og lektor ved DPU ved Aarhus Universitet, ser udviklingen som et udtryk for en kønsulighed i uddannelsessystemet.
- Der har konstant været en forskel mellem drenge og piger. Men den er blevet mere end dobbelt så stor, siger han og kalder drengenes forspring en "voldsom forøgelse".
Annonce
Den matematiske faglighed bliver målt i point. Der har i de seneste Timss-undersøgelser været en forskel på danske drenge og piger på omkring 6 point.
I undersøgelsen, der dækker over 4.-klasseelever i 2023, er forskellen øget til 15 point.
- Det svarer til et sted mellem et kvart og et halvt års skolegang, som pigerne i gennemsnit er bagud i forhold til drengene i matematik allerede i 4. klasse, siger Rune Müller Kristensen.
Der er sket en "voldsom forøgelse" i forskellen mellem drenge og pigers niveau i matematik, siger medforfatter til stor rapport.(Arkivfoto). Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Kønsopdeling på arbejdsmarkedet
Han tilføjer, at hvis forskellen bliver ved med at være der skolegangen igennem, vil det betyde, at der vil være kønsforskel i valg af uddannelser, som dermed vil være med til at fastholde en kønsopdeling på arbejdsmarkedet.
I rapporten peger forfatteren på, at forandringen også findes på internationalt niveau. De skriver i forordet, at den danske udvikling således er "en del af ikke bare egen politik, men også en international trend".
Den seneste undersøgelse for 2019, der blev præsenteret i 2020, viste, at Danmark styrtdykkede i matematik i forhold til andre lande efter 20 års fremgang.
Danmark gled ned på en 24. plads i matematik sammenlignet med en 15. plads i 2016. Her deltog 58 lande i undersøgelsen.
FAKTA: Sådan tester Timss elever i matematik og naturfag
Ud over at måle elevers faglige niveau indsamler Timss spørgeskemadata fra elever, forældre, lærere og ledere.
Onsdag præsenteres Timss-undersøgelsen, som er en af de store internationale skoleundersøgelser, Danmark deltager i.
Formålet med Timss er at måle elevernes faglige niveau på tværs af lande. Men der ses også på sammenhænge mellem elevernes faglige resultater og faktorer som for eksempel trivsel og baggrund.
Det skal ikke ses som en konkurrence mellem lande, pointerer forfatterne.
Derimod giver det indsigt i, hvordan forskellige tilgange til undervisning giver forskellige resultater.
Læs her mere om, hvordan Timss-undersøgelsen bliver til:
* Timss gennemføres i Danmark i 4. klasse. En del andre deltagerlande gennemfører desuden undersøgelsen i 8. klasse.
* Danmark deltog første gang i 1995 med 8. klasse. Siden har Danmark deltaget med 4. klasse i 2007, 2011, 2015, 2019 og 2023.
* Når man regner deltagelsen for de tilfældigt udtrukne skoler, for de deltagende klasser og for eleverne i målgruppen sammen, ender den samlede deltagelsesrate for 2023 på 91 procent. Det er ifølge forskerne den højeste for Danmark siden 2007.
* Både offentlige og private skoler deltager.
* Timss tester - i modsætning til de kendte Pisa-undersøgelser - hele klasser. Undersøgelsen søger at måle specifikke fagkompetencer defineret på baggrund af nationale læseplaner.
* Eleverne besvarer et opgavehæfte, som indeholder opgaver i både matematik og natur og teknologi. Hæftet indeholder tre forskellige opgavetyper:
- Multiple choice.
- Opgaver, hvor eleven skal give et kort svar.
- Opgaver, hvor eleven skal formulere et udvidet svar, hvor de gør rede for, hvordan de er nået frem til løsningen.
* Eleverne bruger to timer på at besvare de faglige opgaver og en time på at besvare et spørgeskema om for eksempel forhold i hjemmet og om deres arbejde med fagene.
* Desuden besvarer lærerne et spørgeskema om blandt andet deres lærerfaglige baggrund.
* Skolelederen besvarer et spørgeskema om generelle forhold på skolen samt om holdninger til og vurdering af det daglige live på skolen.
* Timss gennemføres i regi af sammenslutningen IEA. Den består af universiteter, uafhængige forskningsinstitutioner og ministerier fra over 60 lande.
Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet, Timss-undersøgelsen for 2023.
De danske elever når ikke i mål
I undersøgelsen for 2023 ligger Danmark på en 23. plads ud af 63 lande. Målt på antal point er Danmark på samme niveau som i den tidligere undersøgelse for 2019.
- Vi har en folkeskolelov, der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolen, som blev udtrykt ved den seneste folkeskolereform. Vi kan se, at i sidste runde nåede de danske elever ikke de mål. Og det gør de så heller ikke i denne runde, eftersom vi klarer os på samme niveau, siger Rune Müller Kristensen.
Han peger dog også på, at de 4.-klasseelever, som er blevet testet i denne omgang, gik i 1. klasse under coronanedlukningen.
- Det kunne man sagtens have forestillet sig havde haft en betydning for, hvor eleverne klarede sig. I det lys er det jo flot, at eleverne når det samme niveau, som de gjorde i 2019, hvor de ikke havde været hjemsendt, siger han.
