Dreng mister livet efter ulykke

En færdselsulykke på Mosegade i Hedensted kostede natten til lørdag en ung mand fra Vejle livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 15-årig knallertkører har mistet livet efter at være kørt ind i en container i Hedensted sent fredag aften.

Det oplyser vagtchef Torben Møller Sydøstjyllands Politi lørdag morgen.

Ifølge vagtchefen er der tale om en dreng fra Vejle.

Ulykken skete på Mosegade i Hedensted og tikkede ind hos politiet klokken 23.27, hvorefter der blev sendt en ambulance til stedet.

Den unge mand blev efterfølgende sendt til sygehuset i Horsens i kritisk tilstand, hvor hans liv ikke stod til at redde.

Ifølge vagtchef Torben Møller ved politiet endnu ikke, hvad der har forårsaget ulykken.

En bilinspektør har været til stede på ulykkesstedet for at lave undersøgelser. Dem arbejder politiet nu videre med.

De pårørende til den 15-årige er underrettet.

Powered by Labrador CMS