Dreng klemt fast i affaldsskakt

En 12-årig dreng sad fast i en affaldsskakt og måtte en tur på sygehuset. Arkivfoto: Colourbox
Offentliggjort Sidst opdateret

En 12-årig dreng sad torsdag eftermiddag ubehjælpeligt fast i en affaldsskakt

Som så mange andre ting var planen umiddelbart genial på papiret, men den endte særdeles ubehageligt for en 12-årige dreng fra Nørre Herlev. Han ville gennem affaldskakten ind i huset.

Drengen fik klemt overkroppen ind i huset, men så kom han ikke længere – og pludselig viste det sig at drengen heller ikke kunne komme ud igen.

De tre drenge forsøgte hurtigt at hjælpe deres ven fri men måtte opgive efter fem minutter, hvorefter de selv slog alarm klokken 16.48 til 1-1-2 om det bizarre uheld, som du kan se i videoen herover. Se flere videoer på Local Eyes.

Det oplyser Hillerød Brandvæsen’s indsatsleder, Morten Schou, til Politirapporten.nu

Brandkøretøjer fra Hillerød Brandvæsen kom til stedet og fik banket affaldsskaktens ring med dør fri af muren, så drengen kom delvist fri. Desværre sad metal-ringen stadig fast om drengen.

Ridser i stoltheden

Efter at drengen var kommet udenfor huset forsøgte rednings-folkene at få han fri af ringen, men han sad uhjælpeligt fast – og derfor endte brandfolkene med at klippe den kraftige metalring i stykker med deres kraftige frigørelses-værktøj.

Drengen havde det dog noget skidt efter den ufrivillige hængetur i ringen, og han blev med en ambulance kørt til kontrol på Hillerød Sygehus – den største ridse er dog formentlig i den 12-årige drengs stolthed.

– De tre knægte har fået stor ros for deres indsats med at hjælpe deres kammerat, de indså lynhurtigt at de skulle have hjælp og slog selv alarm til 1-1-2, forklarer Indsatsleder Morten Schou, Hillerød Brandvæsen.

– De gjorde en flot indsats og har gjort alt det rigtige i den uheldige situation. Brandmandskabet har kun ros til drengene og deres reaktion i det her bizarre uheld, siger Morten Schou.

Den uheldige 12-årige dreng kunne selv gå hen til ambulancen, og han blev kørt en tur til skadestuen i Hillerød, blot for en sikkerheds skyld efter at have hængt fast i affaldsskakten.

Powered by Labrador CMS