Dreng dræbt af lyn under fodboldkamp

Kammerater, forældre og familien er dybt chokeret

Arkivfoto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En kun ni-årig dreng er blevet dræbt af et lynnedslag, mens han spillede fodbold.

Tragedien fandt sted tirsdag eftermiddag i den engelske by Blackpool. Her spillede drengen bold med sine kammerater på en fodboldbane, da lynet pludselig slog ned.

Politi og redningsmandskab kom hurtigt til stedet, hvor de forsøgte at holde liv i drengen. Men han døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.

Chokbølger og sorg

Det tragiske dødsfald har sendt chokbølger gennem kammerater og deres forældre. Alle i fodboldklubben er dybt rystede over drengens død.

En talsmand for Lancashire Politi, Nick Connaughton, siger til avisen Daily Mail:

– Det er en tragisk ulykke, og vores tanker går helhjertet til drengens familie og venner i denne triste og sørgmodige tid.

Powered by Labrador CMS