Dramatisk udvikling: Alle danskere advares
Ifølge TV2 fortæller flere kilder, at den danske regering og Forsvaret blev advaret seks timer før angreb.
Den danske regering og Forsvaret blev advaret, seks timer før Iran natten til onsdag angreb to militærbaser i Irak med missiler. Det fortæller flere kilder til TV2.
Artiklen fortsætter under videoen.
Den danske forsvarschef, Bjørn Bisserup, har tidligere bekræftet over for TV2, at Danmark fik et varsel om det forestående iranske missilangreb.
Men TV2 har nu fra flere kilder, at advarslen kom seks timer, før det første missil ramte Al-Asad-basen i Irak, hvor der på det tidspunkt var omkring 130 danske soldater.
Angrebet skete som gengældelse for USA’s drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani fredag for en uge siden.
Markante advarsler
Klokken 14.09 den 10. januar kom den opdatering, som alle der skal til Iran har frygtet fra Udenrigsministeriets Borgerservice.
– Alle rejser til Iran frarådes af Borgerservice på grund af uvished om årsagen til flystyrt i Iran. Tidligere blev ikke-nødvendige rejser til landet frarådet, skriver Underigsministeriet på sin hjemmeside.
Generelt står det på Udenrigsministeriets Borgerservice med stor fed rød skrift, at rejser til hele landet frarådes.
På hjemmesiden er det ikke småt med advarsler fra Udenrigsministeriet:
– Du bør holde dig på afstand af opløb og demonstrationer. Situationen kan hurtigt ændre sig og udvikle sig voldeligt. Undlad at fotografere/filme demonstrationer.
– De iranske myndigheder er meget opmærksomme på risikoen for spionage. Du bør ikke fotografere eller filme militær og andre sikkerhedsstyrker, militære anlæg og regeringsbygninger. Dette gælder også fotografering eller videooptagelse med drone. Uautoriseret brug af droner er ulovligt i Iran. Hvis du gør det, risikerer du at blive anholdt i længere tid uden at kunne få adgang til hjælp fra ambassaden. Vi anbefaler, at du holder dig på stor afstand af militære anlæg. De er ikke altid markeret på kort.
– Vi fraråder alle rejser til Iran pga. en meget høj sikkerhedsrisiko som følge af den seneste tids hændelser i regionen. Et passagerfly fra Ukrainian International Airlines styrtede ned kort tid efter afgang fra Imam Khomeini International Airport i Teheran den 8. januar 2020. Der er uvished om årsagen til flystyrtet.