Annonce
Drama på TV2
TV2's dækning af det amerikanske præsidentvalg er blevet ramt af corona.
Mads Fuglede, der er integrations- og udlændingeordfører i Venstre, er smittet med coronavirus.
Det skriver TV2.
Politikeren fik beskeden om den positive test, mens han sad i TV2’s studie i forbindelse med det amerikanske valg.
Annonce
På Facebook skriver Mads Fuglede selv, at han ikke har symptomer, og at han nu vil gå i karantæne.
Han var forinden testet negativ to gange.
Alle gæster og medarbejdere på produktionen, der var nær Mads Fuglede, er ifølge TV2 bedt om at gå i isolation.
Annonce
Cecilie Beck, der er vært på tv-stationens valgdækning, går ifølge TV2 i isolation efter programmets afslutning.
Også kommentatoren og USA–eksperten David Trads er gået i karantæne.