Drama i nat: -Sveden sprøjtede
Socialdemokratiet bliver største parti i Aarhus Kommune og bevarer borgmesterpost, men mister tre mandater
Socialdemokratiets Jacob Bundsgaard (S) genvinder borgmesterposten i Aarhus trods stor tilbagegang for partiet.
Det er en realitet onsdag morgen.
- Det er en blok på 20 mandater, som her i løbet af natten og også ud på de sene timer har forhandlet, så svedet sprøjtede, siger borgmesteren til DR Nyheder.
Annonce
Socialdemokratiet bliver det største parti i kommunen, men går samlet tilbage med ni procentpoint.
Det betyder, at partiet får 28,8 procent af stemmerne og mister dermed tre mandater.
De Konservative bliver kommunens næststørste parti med 14,6 procent af stemmerne.