Drak sig ihjel
George Jung, der blev idømt 70 års fængsel for narkosmugling, er død
Den amerikanske narkosmugler George Jung, der blev portrætteret af Johnny Depp i filmen 'Blow', er gået bort på et hospice i byen Lowell i Massachusetts, USA.
Ifølge TMZ døde han som følge af nyresvigt forårsaget af alvorlige leverproblemer opstået på grund af et kronisk alkoholmisbrug.
Arbejdede for Pablo Escobar
George Jung, også kendt som 'Boston George' og 'El Americano', blev i 1994 idømt 70 års fængsel for at have smuglet enorme mængder kokain ind i USA i samarbejde med det berygtede Medellin-kartel, der blandt andet havde Pablo Escobar i en hovedrolle.
Han nåede at afsone 20 år, inden han han blev løsladt i 2014.
Portrætteret af Johnny Depp
George Jung fortalte senere sin historie i bogen 'Blow: How a Small-Town Boy Made $ 100 Million with the Medellin Cocaine Cartel and Lost It All'.
På dansk: 'Hvordan en landsbydreng lavede 100 millioner med Medellin Kartellet og mistede det hele'.
Bogen blev til filmen 'Blow', der ramte biograferne i 2001, og som havde Johnny Depp og Penelope Cruz i hovedrollerne.
George Jung blev 78 år gammel.