Dræbte par og bed i ansigt: Nu forklarer han sig

Austin Harouff forklarer nu, hvordan han oplevede episoden, hvor han stak et ægtepar ihjel, for derefter at bide i mandens ansigt.

Den kun 19-årige Austin Harouff, der bankede og stak et ægtepar ihjel, forklarer nu, hvordan han oplevede drabet. Foto: Colourbox/ Genre
Offentliggjort Sidst opdateret

I 2016 blev den kun 19-årige Austin Harouff anholdt, da han havde banket og til sidst stukket ægteparret John Stevens og Michelle Mishcon ihjel.

Da politiet ankom til stedet i Florida, hvor den 19-årige havde begået sine drab, fandt de ham med munden begravet i mandens ansigt.

Nu har Austin Harouff for første gang givet sin forklaring af, hvad der skete. Det skriver Mirror.

Knurrede som en hund

Den skæbnesvangre aften, hvor Austin Harouffs liv ændrede sig fra, at han var en almindelig studerende på college til at blive en regulær morder, havde han forinden drabet spist middag med sin far.

Da de begav sig hjemad fra restauranten kom de til at diskutere, og det endte med at Austin Harouff løb fra sin far.

Noget tid efter blev politiet kaldt ud til stedet, hvor den 19-årige havde banket og derefter stukket ægteparret ihjel. Betjentene kunne umiddelbart ikke få kontakt til ham, da han lå indover den afdøde John Stevens.

Det var først med en hær af betjente, og efter at en politihund bed Austin Harouff, at han gav slip på sit offer. Derefter spyttede han lunser af, hvad der er blevet beskrevet som værende John Stevens ansigt ud af munden.

Poltiet har også fortalt, at Austin Harouff knurrede som en hund under hele misæren.

Kan ikke huske meget

Ifølge officielle akter i sagen, så har Austin Harouff efterfølgende fortalt, at han ikke husker ret meget fra aftenen. Han husker mestendels, at han tog pænt tøj på, inden han skulle på restaurant med sin far.

Han mener selv, at han har mistet forstanden, da han begik drabet.

– Det er som om, det skete, uden at jeg var klar over det i situationen. Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke. Hvis jeg vidste det, ville jeg fortælle det, har Austin Harouff forklaret.

Politiet mistænkte, at den 19-årige kunne have været påvirket af narkotika. Men efterfølgende tests viste ikke tegn på euforiserende stoffer i Austin Harouffs blod.

Hans mentale tilstand er også blevet undersøgt, og ifølge en rapport af Gregory Landrum, der er psykolog, agerede Austin Harouff i sindssyge. Psykologen mener, at der er bevis for, at den 19-årige oplevede en midlertidig sindssyge, da han begik mordet.

Austin Harouff er tiltalt for to tilfælde af mord samt bevæbnet tyveri. I fængslet bliver han på nuværende behandlet for skizofreni.

Hans sag skal for retten senere på året.

Powered by Labrador CMS