Dræbt i overhaling

En 70-årig mand er fredag eftermiddag dræbt i en ulykke.

En 70-årig mand er fredag dræbt i en ulykke. Foto: Presse-fotos.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

En personbil kørte fredag eftermiddag direkte ind i en modkørende lastbil.

Føreren af personbilen – en 70-årig mand – blev dræbt.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Ulykken skete Kirkebjergvej og Koldingvej i Toftlund.

På trods af gentagne forsøg har det ikke været muligt at komme igennem til politikredsen, men på Twitter skriver den, at den 70-årige mand rammer lastbilen, da han vil overhale en forankørende bil.

Ulykken betyder, at Rute 25 Koldingvej er helt spærret ved Åbøl mellem Gabøl og Toftlund.

Der er omkørsel via Bevtoft, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mandens pårørende er underrettet. Føreren af lastbilen er ikke kommet fysisk til skade.

Powered by Labrador CMS