Dræbersvamp kan give de klogeste læger mareridt

Forestil dig, at du skal indlægges på et sygehus og opdager, at din hospitalsstue virker nærmest ny. Det er ikke fordi, den er nybygget, men fordi patienten før dig var smittet med en svamp, der var så aggressiv og svær at slå ihjel, at personalet måtte rense stuen med specialværktøj og flå dele af luft og gulv væk for at komme svampen til livs.

Det er ikke scenen fra en katastrofefilm. Det er virkeligheden og en fortælling om svampen Candida Auris (c. auris), der giver sundhedspersonale verden over grå hår på hovedet.

• Syv ting du gør til daglig der faktisk er træning
• Danske Regioner vil hæve prisen på cigaretter til 80 kroner

Historien om hospitalsstuen, der måtte specialrengøres, er eksempelvis fra USA, hvor en ældre mand, ifølge New York Times, blev indlagt på et hospital i Brooklyn, i foråret 2018.

Blodprøver viste, at han var inficeret med C. auris, en svamp, der lever af mennesker med dårligt immunforsvar, og manden døde tre måneder efter indlæggelsen.

Hans hospitalsstue blev efterfølgende undersøgt for spor efter svampen, og det viste sig, at sporene var overalt i lokalet, og at sporene havde sat sig så godt fast i lokalet, at det blev rengjort med specialværktøj, og at man måtte udskifte dele af gulv og loft for at komme svampen helt til livs.

– Det var på vægge, i sengen, på døre, gardiner, telefoner, håndvask, whiteboard. Det var på madrassen og på loftet. Hele lokalet, siger doktor Scott Lorin, direktør for hospitalet, til New York Times.

Hvad er Candida Auris?

New York Times skriver, at C. auris først blev opdaget i Japan i 2009. Siden har man observeret den flere steder i verden.  Den har de seneste år spredt sig ud over verden, med udbrud i Venezuela, Spanien, England, Indien, Pakistan og Sydafrika, såvel som flere steder i USA. Den er svær at komme til livs, fordi medicin, der normalt ville slå svamp ihjel, ikke bider på den.

Hvorfor er svampen så farlig?

C. auris udmærker sig ved at have samme egenskaber som diverse bakterier, der er resistent overfor de typer af antibiotika, man ellers har holdt den slags dårligdomme fra mennesker med.

Det er formentlig et, på verdensplan, overforbrug af antibiotika, der har gjort, at der i dag findes bakterier, der er resistente, og det er, ifølge New York Times, særligt et problem, at svampesporer nu også er resistente.

– Det er et gigantisk problem, siger Matthew Fisher, der er professor i svampe ved et universitet i London.

Det gigantiske problem bunder i, at svampene kan være resistente, ligesom bakterierne kan, og det betyder, at det er meget, meget svært at komme dem til livs.

Den er blot én blandt mange bakterier, der udmærker sig ved at være resitent overfor de typer af antibiotika, vi ellers slår bakterierne ihjel med.

Hvordan påvirker det mig?

I skrivende stund er det de færreste, der er i fare for at blive smittet med en svamp som C. auris, men ifølge New York Times skal der udvikles nye former for medicin mod de resistente bakterier og svampe, hvis ikke større dele, af ellers sunde og raske mennesker, skal ende i farezonen for at blive ramt af en dødelig sygdom, almindelig medicin ikke bider på.

Hvad kan jeg gøre?

Til alt held kan man som privatperson gøre sit til, at man ikke bliver syg med en bakterie eller svampeinfektion til at starte med.

Teknologimediet Gizmodo skriver, at vi slet og ret skal huske at vaske hænder, og vaske hænder korrekt. Det lyder måske enkelt, men Gizmodo kan alligevel referere til et studie fra 2013, foretaget af forskere fra et universitet i Michigan, hvor de undersøgte toiletvanerne hos 3500 personer.

Studiet viste, 10% af de 3500 personer ikke vaskede hænder, efter de havde været på toilettet, og at 25% af de observerede ikke vaskede hænder med vand og sæbe. Gizmodo henviser til et andet studie fra 2018, hvor 400 personers toiletvaner viste, at 97% af dem ikke vaskede deres hænder korrekt.

Det er i den kontekst vigtigt at nævne, at der ér “korrekte måder,” hvorpå man kan vaske sine hænder. Dem kan du få et bedre indblik i i galleriet til denne artikel.