Drabsmistænkt fanget efter en uges jagt
Det tog mange politifolk, men nu er han i deres varetægt
I en uge har Tyler Terry været jaget vildt. Mandag blev han endelig pågrebet.
Mere end 300 politifolk i South Carolina har bistået i at lede efter manden, der er mistænkt for drab på fire personer.
Det skriver det amerikanske medie NewsWeek.com.
– Tyler Terry er i vores varetægt – Ingen skud affyret af nogen. Alle er i sikkerhed, skriver Chester County Sherif-kontor på Twitter.
Sulten, tørstig og skidt
Den 26-årige mand er sigtet for at have affyret dræbende skud i Great Falls tidligere i maj og derudover at have dræbt to personer under røverier i St. Louis.
– Jeg kunne forestille mig, at han er ret sulten. Han er sikkert også ret tørstig. Og hvis han har drukket vand fra bækken, har han det nok ikke så godt, fortæller
Chester County Sherifs talsperson Grant Suskin til mediet.