Drabeligt skyderi på plejehjem: Politiet finder 64 skydevåben hos gerningsmand
Han dræbte sin ekskæreste, hendes kollega og en politichef, inden han tog livet af sig selv.
Mere end 60 geværer er blevet fundet hos manden, der dræbte tre på et plejehjem, inden han skød sig selv. Det skriver CBS News.
43-årige Thomas Hartless skød sin ekskæreste, der arbejdede som en sygeplejersker på et plejehjem i Ohio. Han skød også en af hendes kollegaer og en politichef, inden han satte pistolen for tindingen og skød sig selv.
Voldeligt forhold
Hartless’ ekskæreste Marlina Medrano blev skudt flere gange med en pistol og et haglgevær. Hun havde et polititilhold mod Hartless, efter han havde været voldelig mod hende. Hendes kollega og politichefen blev begge skudt med et haglgevær.
Efter politiet gennemsøgte Hartless’ hjem fandt de 64 skydevåben, heriblandt geværer, haglgeværer og pistoler. Hartless havde ikke tilladelse til at eje skydevåben, fordi han blev dømt for kidnapning i 2010. Han har også erkendt sig skyldig i en sag om vold i hjemmet. Her blev han dømt til 90 dages fængsel 23. marts og blev løsladt 12. april.
Under en måned efter hans løsladelse dræbte han tre mennesker. Dommeren i sagen har erkendt, at en fejl er blevet begået og vil være mere opmærksomme på lignende sager i fremtiden.
Levede sammen med sin morder
Medrano skrev et brev til retten lige inden, Hartless fik sin dom. I brevet står, at hun stadig elsker ham og at det ikke var meningen, at han skulle i fængsel.
– Jeg prøver ikke forklare, hvor han gjorde som han gjorde, skrev Medrano i brevet som fortsætter:
– Thomas har et alvorligt mentalt problem. Med intens terapi, medicin og livsstilsændringer er jeg sikker på, at vi kan komme igennem vores problemer.
Hartless boede hos Medrano, efter han blev løsladt. Han boede faktisk hos hende indtil otte dage inden skyderiet. En uge inden hun blev dræbt, fik Medrano et tilhold mod Hartless.