Døtrene holdt rørende taler
Emilie og Julie lod tårerne trille, da deres far, Erik Rud Brandt blev sendt afsted ved bisættelsen i Holmens kirke
- Margit venter på den anden side, og er klar til at slå armene om ham, sagde præst Jacob Ørsted ved det sidste farvel til Erik Rud Brandt, der døde 11. marts i en alder 79 år efter lang tids sygdom.
De kendte mindes
En del kendte kom til begravelsen i Holmens kirke torsdag eftermiddag for at mindes den farverige modelegende, der mistede sin elskede hustru, designeren Margit Brandt i 2011.
Det kom han sig aldrig over.
Tapre døtre
Tappert stillede parrets døtre Emilie, 51 og 50-årige Julie Brandt sig op, og holdt hver deres rørende tale under ceremonien.
- Du var min største fan, sagde Emilie og fortsatte:
- Du har helt sikkert gjort mange kede af det på grund af din alkoholisme, men du har også sat et kæmpe aftryk og inspireret så mange mennesker. Jeg vil savne dig så frygteligt, lød det fra Emilie, hvorefter lillesøsteren tog over.
- Du var ikke en typisk far
- Det er ikke nogen hemmelighed, at de seneste år har været meget svære. Du har ikke haft det godt på grund af sygdom, og det har overskygget den person, du var en gang. (…)
- Du var ikke den typiske far efter bogen. Nærmest tværtimod. Men du har altid elsket vores familie, og givet os en fantastisk barndom. (…)
- Det er også en lettelse, at du endelig har fået fred, og nu er du genforenet med din elskede, vores mor. (…)
- Du har præget og inspireret os alle. Og når drengene siger: Han var sgu genial. Holdt kæft, hvor vi savner morfar, så triller tårerne ned ad mine kinder af glæde og taknemmelighed. (…)
Erik Brandt begraves ved siden af Margit på Hellerup Kirkegård.