Dopingmistænkt 15-årig må fortsætte ved OL

Kamila Valieva er fortsat dopingmistænkt, men må konkurrere videre ved vinter-OL i Beijing

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 15-årige russiske kunstskøjteløber Kamila Valieva kan fortsætte jagten på mere olympisk metal ved vinter-OL i Beijing, selv om hun har afgivet en positiv dopingprøve forud for legene.

Det meddeler Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Valieva afgav en positiv dopingprøve 25. december, men da prøven ikke var analyseret - eller resultatet i hvert fald ikke var offentliggjort - kunne hun i sidste uge stille til start i holdkonkurrencen ved vinter-OL, hvor hun snuppede en guldmedalje sammen med det russiske hold.

Først dagen efter den konkurrence kom det testresultat, der viste, at hun var testet positiv for det forbudte stof trimetazidin.

Den 15-årige russer, Kamila Valieva, er fortsat dopingmistænkt - men kan fortsætter ved OL og er nu medaljefavorit.
Den 15-årige russer, Kamila Valieva, er fortsat dopingmistænkt - men kan fortsætter ved OL og er nu medaljefavorit.

Kan komme i aktion

Som følge af mandagens clearing fra CAS kan hun få lov til at komme i aktion i kvindernes korte program på tirsdag.

Her er hun favorit til at snuppe endnu en medalje.

CAS understreger, at selv om Valieva må konkurrere videre i Beijing, risikerer hun stadig at få en dopingkarantæne.

Powered by Labrador CMS