Dong kaster 50 milliarder efter havmølleplaner

Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Dong kommer mindst til at investere 50 milliarder kroner i havvindmøller.

Når topchef i Dong, Henrik Poulsen, vil udføre planerne om nye havmølleparker, bliver selskabet efterladt med en regning på mere end 50 mia. kroner, skriver Jyllands-Posten.

Henrik Poulsen, som fredag kunne fejre sin første tyske havmøllepark med mere en 3.000 megawatt havvind, fortæller, at der er tale om et endnu større tocifret milliardbeløb, og at 50 milliarder kroner er et estimat til den lave side.

For halvandet år siden var situationen ellers en anden i Dong. Krisen kunne mærkes i Dong, og det gjorde det nødvendigt at sælge 23 pct. af selskabet til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, ATP og PFA for 13 milliarder kroner.

Finansierer sig selv

Henrik Poulsen ser dog ikke den store risiko i at sætte et så stort beløb til søs. Indtjeningen fra de 18 havmølleparker, som Dong står bag i dag, er så høj, at forretningen stortset finansierer sig selv.

»Forbruget af kapital til den fortsatte udbygning af havvind flytter sig hele tiden i den rigtige retning. Vi er der ikke helt endnu, men vi nærmer os hastigt,« siger han.

Han understreger, at det ikke bliver nødvendigt at hente ny funding. Selv om Henrik Poulsen ikke ønser at gå i detaljer om planerne efter 2020, antyder han, at man allerede er i gang med at kigge på udbygningen frem mod 2025. Fokus er på Tyskland, Storbritannien og USA.

 

Powered by Labrador CMS