Dong afviser at have solgt sig selv for billigt

Dong blev ikke solgt 21 milliarder kroner for billigt til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Det understreger energiselskabet selv i en pressemeddelelse og afviser dermed blankt, at der skulle være overset en udsigt til en milliardgevinst forud for salget af aktierne. Det er ellers konklusionen i nye beregninger, som Politiken har fået lavet.

Beregningerne viser angiveligt, at fordi selskabet fik tilskud til oprettelsen af tre britiske havvindmølleparker tre måneder efter salget sidste år, steg værdien af Dong med 21 milliarder kroner. Projektet og udsigten til den britiske støtte var allerede kendt af Dong inden regeringens salg af dele af aktierne til Goldman Sachs, skriver Politiken, og derfor kunne salgsprisen på 31,5 milliarder kroner være hævet tilsvarende.

Men aftalen med Storbritannien lå først fast mere end et halvt år efter, at salget til Goldman Sachs blev underskrevet, og derfor kunne man ikke direkte lægge den øgede værdi oven i salgsprisen, oplyser Dong.

»Det kan nok tillægges en vis værdi, men det ændrer ikke ved, at langt størstedelen af værdiskabelsen ved de nye projekter allerede var indregnet i den værdiansættelse af Dong Energy, som lå til grund for kapitaludvidelsen,« skriver energiselskabet i pressemeddelelsen og understreger, at de har gjort Politiken opmærksom på omstændighederne.

Dong forklarer, at man allerede inden salget havde lavet en strategiplan for virksomheden, der indeholdt muligheden for nye projektor som det britiske.

»I strategien indgik udbygning af havvindmøller med en samlet kapacitet på 6,5 GW i perioden frem til 2020. Værdiansættelsen af Dong var baseret på denne strategiplan,« skriver Dong således.

De tre britiske havvindmølleparker udgjorde en samlet effekt på 2 GW, og det gjorde det derfor mere realistisk at nå målet om 6,5 GW, forklarer energiselskabet.

Politiken skriver også, at man kunne have lavet en aftale om prisregulering, hvis selskabets værdi skulle være steget efter salget. Men det giver ingen mening, mener Dong, netop fordi udviklingen af havvindmølleparker var medregnet i strategiplanen og dermed prisen.

Energiselskabet afviser også Politikens påstand om, at den britiske kontrakt skulle være særligt lukrativ for Dong:

»Havvindmølleparker i Storbritannien er væsentligt mere omkostningskrævende, indeholder væsentligt flere og kræver større investeringer end havvindmølleparker i Danmark, og derfor er støtteniveauet i Storbritannien højere end i Danmark,« lyder det i pressemeddelelsen.

Beregningerne i Politiken er foretaget af adjunkt Thomas Borup Kristensen fra Aalborg Universitet.