Donald Trump i tåbelig udtalelse 11. september 2001

Donald Trump var mere interesseret i arkitektur end døde landsmænd. Det skriver det amerikanske medie Huffington Post.

Offentliggjort Sidst opdateret

De fleste mennesker kan huske, hvor de var 11. september 2001.

Det var den dag, hvor verden for altid ændrede sig.

Twin Towers i New York og det amerikanske Forsvarsministeriums Pentagon blev ramt af kaprede fly.

Tusinder blev dræbt – og USA erklærede for alvor krig mod terror.

Mindesmærket ved Ground Zero. Der, hvor World Trade Center stod før angrebet. Foto: Jørgen Rosengren/Newsbreak.dk.
Mindesmærket ved Ground Zero. Der, hvor World Trade Center stod før angrebet. Foto: Jørgen Rosengren/Newsbreak.dk.

Vi har samlet et lille udpluk af billeder fra dagen dengang i galleriet over artiklen.

Men den dag – for 16 år siden – gik én person angiveligt op i en mere håndgribelig ting, der måske ikke hører perfekt sammen med det, der skete rundt omkring ham.

En person, der senere skulle blive præsident i det land, der netop var blevet angrebet. Det skriver Huffington Post.

Den højeste bygning

I en samtale med en TV-station i New York 11. september – mens tårnene var ved at kollapse – siger den senere præsident blandt andet:

– Wall Street 40 var den næsthøjeste bygning i downtown Manhattan. Før de byggede World Trade Center, var det den højeste. Og nu er det den højeste, skulle han altså have sagt i interviewet.

Det kan du høre i tweetet herunder.

29. december 2011 skriver Donald Trump også i et tweet, at han havde forudset 11. september, hvilket han skrev i sin bog “The America We Deserve”.

I dag deltog han så i en mindehøjtidelighed for ofrene fra netop 11. september ved mindesmærket ved Pentagon i Arlington, Virginia.

I galleriet over artiklen kan du se billeder fra 11. september 2001.

Powered by Labrador CMS