Donald Trump fornærmet over Facebook
Han får ikke lov til at komme tilbage lige foreløbig, og det passer ham bestemt ikke
USA’s tidligere præsident Donald Trump betegner det som en “fornærmelse” mod vælgerne, at Facebook har valgt at udelukke ham i to år.
– Facebooks afgørelse er en fornærmelse mod de rekordmange 75 millioner mennesker plus mange andre, der stemte på os ved det forfalskede præsidentvalg 2020.
Det meddeler han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han har flere gange givet udtryk for, at Facebook og Twitter udsætter ham for censur ved enten af udelukke ham, eller ved at tilføje faktatjek til hans opslag.
Både Facebook og Twitter valgte at lukke hans konti på de respektive sociale medier efter de voldelige angreb på kongressen Capitol Hill i starten af 2021.
Dengang hed den som minimum til hans præsidentperiode var ovre.
Nu er det dog blevet forlænget med to år.