Dømt morder vil ud efter år i fængsel

Retten i Svendborg skal afgøre, om drabs- og voldsmand skal sættes fri efter mange år i fængsel.

20. december skal Retten i Svendborg vurdere, om Peter Kronholm – kaldet “Klædeskabsmorderen” – kan sættes fri fra sin forvaringsdom. Foto: Scanpix.
Ritzau Fokus
Offentliggjort Sidst opdateret

Siden Peter Kronholm tilbage i marts 1993 dræbte den 33-årige børsdealer Annette Enevoldsen og skjulte liget i et klædeskab i Laksegade i København, har størstedelen af hans liv foregået bag tremmer og tykke fængselsmure.

Nu gør den i dag 56-årige mand, som er kendt under tilnavne som “Mr. Smiley” og “Klædeskabsmorderen”, endnu et forsøg på at blive lukket ud i friheden. 20. december er der retsmøde ved Retten i Svendborg om sagen.

– Det er korrekt, at min klient har indbragt sin forvaring for retten med en påstand om prøveudskrivning, fortæller advokat Karoline Normann, som repræsenterer Peter Kronholm.

Prøveudskrivning er i realiteten det samme som en prøveløsladelse. Men da en dom til forvaring teknisk set ikke er en straf, men en såkaldt foranstaltning, kaldes det noget andet.

Dømt igen og igen

Forvaringsdommen fik Peter Kronholm tilbage i 2008. Det var Højesteret, som dengang ændrede en landsretsdom fra året før på halvandet års fængsel.

Kronholm havde tilbage i 2006 trukket en plastikpose ned over hovedet på en 26-årig telefonpasser på et bordel, som Kronholm drev.

Derefter iførte han hende håndjern og strammede et sjippetov om kvindens hals. Han blev først sigtet for drabsforsøg, men anklagemyndigheden valgte alene at rejse tiltale for grov vold.

Overfaldet skete, efter at Kronholm et par år tidligere var blevet prøveløsladt fra sin afsoning af dommen for drabet på Annette Enevoldsen. Den faldt i 1994 og lød på fængsel i 15 år.

Blandt andet set i lyset af, at Kronholm var dømt for drab, valgte anklagemyndigheden i 2006 at nedlægge påstand om dom til forvaring på ubestemt tid.

Halvandet års fængsel blev til en evighed

Men Østre Landsret valgte – til tilhørerne i retssalens store overraskelse – at sige nej til en forvaringsdom. I stedet slap Kronholm med en dom på halvandet års fængsel. Men det blev altså ændret af Højesteret.

En mentalundersøgelse af Kronholm fra dengang viste alvorlige personlighedsforstyrrelser, narcissistiske og paranoide træk, manglende evne til at indse konsekvensen af sine handlinger og en selvhævdende adfærd.

Brugen af sjippetovet mod den 26-årige vækkede også visse mindelser om drabet på Enevoldsen tilbage i 1993. Hun blev slået med en hammer og derefter stranguleret – ikke med et sjippetov, men med et bælte.

Herefter gemte han liget i et skab, gjorde lejligheden ren, forlod den og indtelefonerede senere på dagen en dagligdags besked på kvindens telefonsvarer.

Formerne for livs-indespærring

Hvis en forbryder ikke er sindssyg eller på anden måde uegnet til straf, kan personen dømmes til indespærring på ubestemt tid på to forskellige måder.

LIVSTID:

* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.

* I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter 16-17 års fængsel.

* Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.

* Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 år.

* Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.

* På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. To nuværende afsonere har således siddet i over 30 år.

* Det drejer sig om henholdsvis Naum Conevski, der i 1984 likviderede to unge mænd på Amager, og Seth Sethsen, der året efter begik rovmord på en taxichauffør i Albertslund.

* For øjeblikket afsoner 25 personer en livstidsdom i Danmark.

FORVARING:

* En dom til forvaring er ligesom livstid en frihedsberøvelse på ubestemt tid.

* Teknisk set er forvaring ikke en straf, men en foranstaltning, der skal beskytte samfundet mod meget farlige personer.

* Forvaring gives i tilfælde, hvor personernes forbrydelse ikke i sig selv er så grov, at eksempelvis fængsel på livstid er aktuel, men hvor risikoen ved at sætte en udløbsdato på straffen vurderes til at være for stor.

* Efter højst tre år skal en psykiater i fængslet vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en løsladelse. Den vurdering skal foretages igen efter højst et år og så fremdeles. Afgørelsen ligger dog suverænt hos domstolene.

* I modsætning til en livstidsdom er der i teorien altså ingen nedre grænse for, hvor længe en forvaringsdømt skal sidde i fængsel.

* Den seneste opgørelse over forvaringsdømte viser, at de gennemsnitligt sidder 14 år og syv måneder i fængsel. Ligesom livstidsdomme kan afsoningstiden dog variere betragteligt.

* Sidste år oplyste Kriminalforsorgen, at den person, der havde siddet længst, på det tidspunkt havde tilbragt 21 og et halvt år i sin celle.

* For øjeblikket afsoner 67 personer en forvaringsdom.

Kilder: Ritzau, Straffeloven, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og Anstalten ved Herstedvester.

Allerede under drabssagen gik anklagemyndigheden efter en forvaringsdom, men Østre Landsret mente dengang, at 15 års fængsel var passende.

nyheder drab
Powered by Labrador CMS