Annonce
Dommer bliver træt af brok og trækker pistol
Det kan til tider være hårdt at være fodbolddommer. En brasiliansk dommer blev så træt af det, at han trak en pistol under kampen.
Reserver og trænere fra det brasilianske amatørhold Amantes de Bola løb ind på banen og overfaldt kampens dommer – angiveligt med slag og spark. De ville have udvist en spiller fra modstanderholdet Brumadinhos.
Det blev dommeren, Gabriel Murta hedder han, så fortørnet over, at han løb ind i omklædningsrum og hentede sin tjenestepistol. Murta er nemlig politimand til daglig.
Annonce
Selv om der ikke skete nogen af spillerne noget, så får Gabriel Murta formentlig karantæne, og han skal modtage psykologisk behandling.